Smør-regnskab For Enkelte Køer

AI aar det danske Landbrug fremdeles, som hidtil, maa søge Hovedindtægten gjennem Mælkeribruget, uagtet dette tilsyneladende kun er lidet rentabelt, da er det ganske naturligt, at Malkekoen, som det vigtigste Redskab i dette Erhvervs Tjeneste, i de senere Aar har været Gjenstand for mere og mere Opmærksom- hed og fornyet Prøvelse. Det har jo allerede længe staaet klart for mange, og nu snart for de fleste Landmænd, at det ikke alene er nok at vide, om Koen malker megen Mælk, men man bør tillige vide, om den ogsaa malker fed Mælk. Der har derfor enkelte Steder Landet over, blandt Leverandører til Andelsmælkerier, dannet sig smaa Foreninger med det Formaal paa Mælkeriet at faa kontrolleret Prøver af enkelte Køers Mælk for derved at faa Kjendskab til de enkelte Køers Egenskab i Retning af at give fed eller mager Mælk. En saadan Forening blev allerede dannet herpaa Egnen 1891 af ca. 40 Landmænd, og det har vist sig her, som flere Steder, at det paa ingen Maade er Regel, at de Køer, der malker meget, giver mager Mælk, og de, som malker lidt, giver fed Mælk; det modsatte har meget ofte været Tilfældet. Heraf vil let kunne forsfaas, at der i mangen en Besætning, som i sin Helhed ikke er i Stand til at betale Foderet, vil findes saadanne Individer, som foruden at de ved Aarets Udgang har givet stort Tab for deres eget Foder, tillige har været i Stand til at fortære det Overskud, som ellers vilde være fremkommet ved udelukkende Brug af de bedre Smørkøér. Forsaavidt som denne individuelle Egenskab hos Koen, som nu antages, tillige er arvelig, vil det endnu i højere Grad blive nødvendigt ved Kontrolleringen af de enkelte Køers Mælk at faa at vide, hvilke Køer, der betale Foderet, og hvilke, der giver Tab. Man opnaar herved ikke alene den øjeblikkelige Fordel at blive i Stand til, hurtigst mulig, at fjærne saadanne Køer af Besætningen, som man billedlig talt plejer at kalde »Rotter«; men der gives tillige et godt Vink om, af hvilke Køer der bør søges at faa Afkom til Vedligeholdelse af sin Besætning. Men for nu at opnaa et virkeligt Udbytte af disse Kontrolleringer, er det aldeles nødvendigt ogsaa at føre Regnskab herover, hvorfor jeg allerede for ca. 4 Aar siden i dette Øjemed udarbejdede nærværende Regnskab. — Naar jeg dog først nu tillader mig at fremkomme med det for OfTenligheden, saa ligger det for en Del deri, at umiddelbart efter at jeg var færdig hermed, fremkom et Regnskab i lignende Retning, saavel som der ogsaa senere er udkommet Skemaer til samme Brug. Men som allerede den Gang, synes jeg det staar klart for mig endnu, at hvis et saadant Regnskab skal komme til fuld Nytte og almindelig Anvendelse blandt Landmænd, vil den første Betingelse være den, at det maa være praktisk og saa let anvendeligt for Brugeren som vel muligt. Med dette for Øje har jeg udarbejdet en Tabel til Regnskabet, som angiver, livormange Kvint Smør Mælken indeholder fra 1 til 60 Pd. i Forhold til dens Fedt- eller Flødeprocent, og man vil derved, naar'Koens Mælk ved Prøvemalkningen er kontrolleret, uden nogetsom- helst Regnestykke kunne aflæse for hver enkelt Ko den Smørmængde, som svarer til dens ydede Mælk. Men da det nu baade er Mælkens Mængde og Mængden af det Smør, som findes i Mælken, der i Forening vil komme til at danne Grundlaget for Koens virkelige Værdi som Malkeko, saa forekommer det mig, at det af praktiske Hensyn vil kunne lade sig gjøre i Regnskabet at notere disse to Faktorer af Koens Ydelse under én Benævnelse som »Smørenheder« (en Smørenhed = l Kvint Smør). — For at faa ansat Mælken i samlet Værdi med Smørret, regnes hvert Pd. Mælk, som Koen malker ved Prøvemalkningen, lig 1 Kvint Smør = 1 Smørenhed, hvorefter disse Smørenheder føres sammenlagte med de paa Tabellen af- læste Kvint Smør eller Smørenheder ind i Regnskabet paa vedkommende Kos Konto som Indtægt. Foruden de i Regnskabet indrettede Skemaer til Optegnelse af hver enkelt Kos Udbytte ved Prøve- malkningen, hvis maanedlige Antal kan bestemmes af Brugeren, findes tillige bag i Regnskabsbogen Ske- maer til samlet Aarsopgjørelse over Udbyttet for hver enkelt af de i Aarets Løb kontrollerede Køer af Be- sætningen. — I alt øvrigt henvises til omstaaende Brugsanvisning, som jeg vil haabe at have affattet saa forstaaende, at enhver Bruger af Regnskabet vil kunne finde sig tilrette herefter. Ølby, i Juni 1895. OLE PEDERSEN.