Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

174 MIBAKKELTROEN OG BARNEALDEREN. gang som den gengivne sløjfet Kløften og Springet mellem naturligt og overnaturligt og det paa den Maade, at det overnaturlige er i Færd med at drages over til det naturlige, hvis faste Lovmæssighed, den menneskelige Erfarings sikkert indvundne Resultat, man ikke kan fornægte. Saaledes fastholder Biskop Monrad i Striden med Prof. Steen Kristi Himmelfart, men søger at fjærne det mirakuløse o: det lovbrydende fra den ved at gøre opmærksom paa, at man i Himmelfarten ikke har at gøre med et fysisk, men med „et fra de døde opstandent, forklaret Legeme“, hvorved Miraklet altsaa flyttes et Skridt tilbage i Begivenhedernes Gang. (Hvor det i anden Kongernes Bog II, 11-12 hedder: „Elia for op til Himlen i Stormen, og Elisa saa det“, kommer Spørgsmaalet om Himmelfartens Forhold til Livets naturlige Love paany frem, uden at den menneskelige Fornuft kan stilles tilfreds med det samme Svar.) Endvidere har man jo allerede fra teologisk Side hørt en Indrømmelse af, at i Spørgsmaalet om Jordens Tilblivelse Geologien rimeligvis har Ret ligeoverfor den mosaiske Skildring, ja man har forsøgt at begrunde Skabelsen ved at lægge en Fysis, en Naturgrund, ind i selve Guds Væsen og saaledes gøre Skabelsen til en naturlig Udfoldelse af noget fra Evighed givet. Ligesom man i Middelalderen saa paa Naturen for igennem dens bristende Slør alle Vegne at se det overnaturlige bryde frem, saaledes ser man i Nutiden omvendt paa alle Punkter den rationelle Opfattelse med større eller mindre Klarhed smile én skælmsk i Møde, selv hvor man mindst skulde vente det, tit dybt nede fra Bunden i et Hav af tankestridige Forestillinger. Mer eller mindre ere vi alle Rationalister. Naar det, der saaledes arbejder i det skjulte, er trængt igennem og blevet alle be-