Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

176 MIRAKKELTROEN OG BARNEALDEREN. tilført. Det er ikke som i den ældre Edda, efter hvilken „Sol ej vidste, hvor Sale den ejed, Maane ej vidste, hvad Magt den ejed, Stjærner ej vidste, hvad Sted de ejed“, tør „de højhellige Guder gik til Dommersæde og satte Loven“, eller som i første Mosebog, efter hvilken „der blev Aften og Morgen første Dag , . og der blev Aften og Morgen anden Dag . . og der blev Aften og Morgen tredje Dag. Da sagde Gud: Der blive Lyslegemer paa Himmelhvælvingen til at skille mellem Dagen og Natten“. Naar Livet som „et Spil af Kræfter“ arbejder i Naturlovens Tjeneste, er det kun sig selv, det adlyder, fordi Kræfterne og Lovene ere ét og det samme, set fra to forskellige Sider, Herredømmet et indre og ikk^ et ydre. I Miraklets Rige er derimod Forbindelsen overhugget mellem Tingenes Væsen og deres Virken; de virke i Kraft af det, de ikke ere, berøves de Egenskaber, de har, for at virke ved Egenskaber, de ikke har, eller rettere forvandles, saa de samtidig ere, hvad de ere og hvad de ikke ere, eller allerrettest forsvinde, saa der i Steden for dem virker noget helt andet, noget, der staar udenfor alt Sammenhæng med dem som disse bestemte Ting. Saaledes hedder det hos Jesaia (38,8): „Se, jeg lader Skyggen, som er gaaet ned med Solen paa Achas’ Solskive, gaa ti Streger tilbage, og Solen gik ti Streger tilbage, som den var gaaet ned paa Solskiven.“ Og ud fra samme Opfattelse hævdedes for ikke længe siden i en offentlig religiøs Principdebat paa det bestemteste Muligheden af, at Danebrogsfanen kunde være falden ned fra Himlen, d. v. s. Muligheden af en Virkning, udreven af Aarsagernes, og en A arsag, udreven af sine Mellembestemmelsers lovbundne Række. Kun i Kraft af Lovbruddet bliver Miraklet til og erkendes som Mirakkel, hvis det ikke skal blive et tomt