Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

272 BØRNS MORSKABSLÆSNING. hvad Prof. Heegaard siger om et beslægtet Forhold: „Skal da den sædelig religiøse Opdragelse ogsaa danne en Understrøm ved Undervisningen f. Eks. i Skrivning og Regning? Ja, den skal. Men hvorledes? Ikke saaledes, at Skrive- og Regnetimen nødvendigvis indledes med en Salme; heller ikke saaledes, at man finder en egen Tilfredsstillelse ved at beregne Arkens Kubikindhold eller lægge Vægt paa, at Forskrifterne særlig indeholde Bibelsprog, maaske i det hemmelige Haab, at der dog altid hænger noget ved. Sligt er ikke saa ligegyldigt, som det mulig kunde synes. Ved den idelige Gentagen og Indprenten opnaar man allersnarest det modsatte af, hvad man tilsigtede, fordi Elevernes Oprindelighed og Modtagelighed for det religiøse paa denne Maade kan sløves. Et Barn vinder ikke det mindste i sædelig-religiøs Henseende, om det saa skrev Folianter fulde af Bibelsteder; paa denne Maade lade Idealerne sig ikke „slide ind“ i Sjælene“ („Om Opdragelse“, 1. Udg. S. 332). — Oplysningstidens Børnehistorier fejlede ikke deri, at de var moralske, men deri, at det moralske,' løst ud af al organisk Forbindelse med det poetiske, traadte Barnet tørt og fantasiløst i Møde, og i Steden for at tale til det indirekte gennem digterisk Anskuelighed og Stemning forvandlede Poesien til en Lærebog i Moral, Naturen til en sindbilledlig Eksempelsamling fordelt imellem dennes enkelte Paragraffer. Ogsaa Campes Behandling af Robinsonæmnet, som han tilskærer efter Rousseaus Anvisning, lider noget under Tidsalderens Ensidighed. De forskellige Hensyn, han paa én Gang mener at burde tage, bøje sig ikke ret under den anskuelige Fortællekunsts Overhøjhed. Hans første Formaal med Bogen er at skaffe Børn en behagelig Underholdning, hans næste at give dem visse