Pædagogiske Tids- Og Stridsspørgsmål: Første Bind
Pædagogiske Strejflys

04 1- KVINDELIG UDDANNELSE. Alderen beholdt man de unge Piger og, vel at mærke, Meningen med denne Opdragelse var ingenlunde, at de absolut skulde være Nonner: „det er Guds Sag at bestemme om de skulle høre Klostret eller Verden til“. — Der er kun ét, Kvinden skal vende sine Tanker til, hedder det efter denne Opfattelse: det religiøse Liv i den Kirkes Skød, hvori hun er opdragen. Det, der bliver Manglen i et saadant Kvindeliv, er, at Livet i dets rige Mangefarvethed gaar tabt. En saadan Kvinde vil vanskelig kunne være et Menneske mellem Mennesker; hun vil kun være istand til at forstaa dem og leve med dem, hvis Liv er blevet lagt i samme Spor som hendes eget. Hun har ikke slaaet Rod i det for alle Mennesker fælles menneskelige Livscentrum; men det, som er den særlige Livsform egent og skiller hende fra Menneskene, er for hende det væsentlige. Og havde den forrige Kvinde sin Mangel i, at hun var lutter Overflade, saa har denne sin Begrænsning i, at hele hendes Liv er samlet i et enkelt Punkt, hvorfra det ikke faar Lejlighed til at udfolde sig. Naar vi nu skulde sige, hvad der er Hovedmanglen ved alle disse tre ensidig gennemførte Idealer, saa ligger den deri, at Virkeligheden bliver borte for enhver af disse Kvinder; ingen af dem træder i noget væsentligt personligt Forhold til Livet med dets Opgaver. Den første har Udsigten spærret og Kræfterne optagne af det daglige Livs praktiske Smaaanliggender; den anden flyver som paa Skridsko hen over Livsproblemernes Overflade, men kan intet Øjeblik med hele sin Vægt tage fast Stade for ikke at føle den skøre Grund under sig briste; den tredje bevæger sig i indadvendt Alvor bag en Kirkemur, der skjuler de store Menneskeinteresser for hende. Hvad forstaa vi da ved dette Virkeligheds-