Kjøbenhavns Havns Udvikling I Fortid Og Nutid
Samt forslag til havnens fremtidige udvidelse

5 Skibsværfter, Oplagspladser og Pakhuse for de store oversøiske Kompagnier og indu- strielle Anlæg. Vanddybden ved Bolværkerne var her 10 Fod, medens Dybden paa Kjøbenhavnssiden kun var ca. 5 Fod, saa at Skibene maatte fortøje ved Duc d’Alber i det 20 Fod dybe Strømløb, der strakte sig ind til Nyhavn. Herfra og til Knippelsbro Fig. 2. Kjøbenhavn fra Søsiden i 1585 efter Braunius: Theatrum urbium. Fig. 3. Kjøbenhavns Havns Udvikling fra ca. 1600—1900. var der 18 Fod i Løbet og mellem denne Bro og den i 1686 opførte Langebro ikkun 12 Fod i Løbet hen over Havfrugrunden; syd for sidstnævnte Bro førte et stærkt kroget, 6 å 7 Fod dybt Løb ud til Køge Bugt. Først ind i det 19. Aarhundrede fik man 14 Fod ved Søndre Toldbods Bolværker, og fra. 1848—50 udførtes Anlæget af St. Annæ Plads og Kvæsthusbroen i dennes første, meget beskedne Udgave som en aaben 40 Fod bred og 400 Fod lang Træbro. Den stedse voksende Trafik med større og mere dybtgaaende Skibe, navnlig Damp- skibe, gjorde imidlertid Savnet af Bolværksplads ved dybt Vand og af tilstrækkelig Vanddybde i Havnen som Helhed mere og mere føleligt, og efter at et storstilet Projekt til Havnens Ud- videlse imod Syd med et 20 Fod (6,3 m) dybt Gennemsejlingsløb til Køge Bugt, paa hvis Udførelse der i 1859 var givet d’Hrr. A. W. An- dersen og W. Murray Koncession, var strandet, blev det i 1862 over- draget Kjøbenhavns Havneforvalt- ning at udarbejde en Plan til Hav- nens Forbedring. De hertil sigtende Arbejder, der i Hovedsagen udførtes Ira 1865—80 og betydelig forandrede Havnens Udseende, bestod i: 1) Ud- dybning til 22 Fod (6,9 m) ude fra Kroneløbet ind til Larsens Plads og til 20 Fod (6,3 m) derfra til Vestre