LUFTARTERNES KINETISKE TEORI.
85
større end vi have antaget. Foruden at være i en fremskridende
Bevægelse, kunne Molekylerne ogsaa rotere om deres Tyngde-
punkter; den Energi, som hidrører fra Rotationen, vil sandsynligvis
være størst hos de Molekyler, der indeholde mange Atomer. Der-
imod er det tænkeligt, at den kan være ubetydelig, maaske ig
Nul, for de enatomige Luftarter, Kvægsølv f. Eks. For dette to
faas, idet çf = j.o> at Varmefylden c er 0.0147.
For de Luftarter, der indeholde to Atomer i Molekylet, er
Varmefylden ved konstant Rumfang, cv, som sagt, tilnærmelsesvis
Hg 0.167/<p, medens vi her for c have fundet Værdien O.io26/<p.
Man ser heraf, at dcv = 0.61 eller omtrent 2/s. For disse Luftarter
maa altsaa henved de to Trediedele af Energien hidrøre fra Mole-
kylernes fremskridende Bevægelse, Resten fra Rotationer eller
maaske fra Svingninger i Molekylet.
Vi kunne nu ogsaa af den kinetiske Luftteori beregne armJ
fylden C ved konstant Tryk. Antages, at Luften opvarmes
Grader, og at Rumfanget samtidig faar en Tilvækst dV, der be-
virker, at Trykket forbliver uforandret, vil dertil medgaa en Varme-
mængde CNmdQ. Den anvendes for det første til at forøge Mole-
kylernes Hastighed; Varmemængden, som udfordres dertil, er
cNmdS. For det andet udføres der et Arbejde, som bestemmes
saaledes: Naar enhver af Kanterne a (Fig. 25) faar en
da, vil det af Lufttrykket udførte Arbejde være ïpa da - pd\ ,
da d = JZ TU at udføre dette Arbejde medgaar Varmemæng en
pd\ /y. Man har altsaa, at
pdV
CNmdS = cNmdft + •
Naar V faar Tilvæksten dV, medens p ikke forandres, har man
'følge (a), at
pdV —^Nmdu3.
Benyttes (c) faas
„ „ ENm „
pdV —
endelig giver (d), at
= 2 cNmdQ.
J
Resultatet bliver altsaa, at
C — f c
(e)