132
betl/ ikke engang til at bruge den paa den forr
deelagtigsie Maade. Saadanne ejendomslsse
Agerdyrkere ere og Forpagtere, og Fcestebsuder^
Forpagtere og Fcestebonder ere i Grunden
det samme. Personer, som en JordegoLsejer
for flere Aar, bestemt eller ubestemt med betinget
Opsigelse, eller paa Livstid, overlader Brugen af
en vis Jordlod imod en bestemt Afgift, og ofte
natural Byrde, det er Afgifter in rmrura, og
personlig Arbeide, eller Hoveris.
Gsdvanligen giver Jordejeren, Fæsteren eller
Forpagteren noget ril Besætning og Inventarium,
den i Jorden varende Sæd overlader han Uden
Betaling, med Forpligtelse ved Fratrædelsen ak
godtgøres den.
En Fæstee eller Forpagter kan derfor bes
gynde sin Bedrift med en forholdsmirsstg ringe
Capital; en ringe Capital kan i denne Orden
drive en Bedrift, som forrenter en langt storre
Capital; dette maa nødvendig være en sårdeles
forbedagtig Maade at bruge Capiraler paa«.
Det et derfor at egentlig Forpagtning af betyr
delige Avlsgaarde narsien er den eneste Maade,
hvorpaa Agerdyrkeren nuomstunder er istand til
«k forege sin Velstand. Det er ogsaa denne