Gaslamper Og Deres Behandling

12 bør anbefales publikum til indvendig belysning. Fordelene er tvilsomme, manglerne utvilsomme. I sin almindelighed kan det udtales, at jo mere man afviger fra den »normale« størrelse C, saavel opover som nedover, desto sterkere træder i tidens løb manglerne frem i den ene eller den anden retning. Dette gjælder forsaavidt ogsaa N-bræn- deren; men denne maa dog i mange tilfælde siges at være fuldt ud berettiget, særlig paa steder, hvor der ikke arbeldes, eksempel- vis i trapper, entreer, korridorer samt mindre rum i det heletaget. Saa har vi spørgsmaalet: Brænder med eller uden tændeblus. Det kan ikke noksom fraraades at bruge brændere med tænde- blus. De har mange ulemper: 1. De bruger megen unødig gas. Eksempelvis vil en saadan lampe, hvis tændeblus brænder i ca. 8 maaneder af aaret alene til tændeblusset forbruge ca. 40 m3 gas, eller for 4-—5 kr. pr. aar! Er tændeblusset stort, medgaar endnu adskilligt mere. 2. De foraarsager ofte en høist ubehagelig, sur lugt, som alt- for ofte stikker en i næsen, naar man kommer ind i lokaler med saadanne lamper. Grundene dertil er forskjellige, hvorom dog mere senere. 3. Tændeblusset kan slaa klik eller tænderøret kan tilstoppes saa man alligevel maa tænde paa almindelig maade. 4. Det hænder heller ikke sjelden, at tændeblusset ved træk, eller lign, slukker, og istedet har man en ren gaslækage. 5. Tændeblusanordningen bevirker hyppig en sodning af gløde- nettet. 6. Endelig fordyrer de brænderens anskaffelse. Tændebluslampernes eneste fordele skulde være en lettere tænding og en angivelig større varighed af glødenettet. Tændingen foregaar ganske vist meget letvindt ved hjælp af tændeblusset, men det er da virkelig heller intet bryderi at rive af en fyrstikke, ligesom man ogsaa kan bruge en platinatæn- der, sprittænder etc., hvis lamperne hænger høit. (Se nedenfor om tænding.) At glødenettet spares er en paastand, som er meget lidet