Gaslamper Og Deres Behandling

17 bestandig — ogsaa naar hovedblusset brænder — holder sig konstant et øie- blik, indtil krankikens spor ved fortsat dreining naar det øvre byepasløb. I dette øieblik (fig. 2) vokser tænde- blusset i størrelse som tegn paa, at nu har gasen frit løb gjennem sporet og det øverste byepasløb, forbi den øverste skrue og op gjen- nem tænderøret. Størrelsen af det tændeblus som bræn- der naar hovedblusset er slukket, reguleres altsaa ved hjælp af den øverste skrue, medens den nederste kun tillader den mindst mulige gjennemgang for at holde „driften" vedlige. Dreies nu kranen tilbage igjen (fig. 3), stænges først det øvre byepasløb, hvorpaa hovedblusset tændes af det lille stedse- brændende blus gjennem det nedre løb sammen med den ud- døende rest af større tændeblus. Kranens bevægelse bør ikke være altfor langsom (og heller ikke altfor hurtig), da man ellers kan være udsat for, at tænde- blusset slukker i overgangen. Det vil forstaaes, at der skal ikke meget til af smuds el. lign, i krankikens spor eller i byepasløbene, før hele den sind- rige tændeblusanordning slaar klik. For ikke at blive narret ved kjøb af saadanne brændere, gjælder det derfor endnu mere end ved brændere uden tændeblus at kræve en vel forarbeidet vare. At kjøbe billige og daarlige tændeblusbrændere er derfor høist forkasteligt. Ved kjøb af de saakaldte »ægte« brændere* * Merket »Gasgliihlicht Patent Dr. Auer von Welsbach«. 2 — Gaslamper og deres behandling