Gaslamper Og Deres Behandling

19 nem disse forbindelser — muligens ogsaa forbi en ikke helt tæt krankik — og op forbi tændblusset uden at blive fuldkom- men forbrændt. Det er ialfald ikke vanskeligt at skaffe eksem- pler paa tilfælder, hvor det har været umuligt at faa bort denne ildeluktende tændebluslugt, før gode, »ægte« brændere er blevet anbragt istedet. Der gives i handelen tændeblusbrændere, som for at kunne leveres til den lavest mulige pris bare er forsynet med én skrue i byepasløbet. Det lader sig da praktisk talt ikke gjøre at reducere tændeblusset, naar hovedflammen brænder. Denne vil være iblandet med lysgas fra tændeblusset, og følgen vil være ond lugt og sodning af glødenettet. Den foranbeskrevne byepasanordning med de to skruer er derfor den første betin- gelse, som maa stilles til en tændeblusbrænder. Tændeblus- rørets øvre ende maa være forsynet med en isolerende spek- stenspids, idet den fine brænderaabning i modsat fald har let for at gro igjen, ligesom en saadan tilstand har tilbøielighed til at bevirke ond lugt. Anvendes brændere for centralophængning (magnesiastift i midten) ender tændeblusset op under den midtre kegle i bræn- derhodet, hvorigjennem en fin aabning bringer gasen videre frem til det noget til siden anbragte lille spekstenshode. Denne aabning maa ikke være for fin, da gasen derved hindres i at komme hurtig nok frem, hvilket kan resultere i at tændeblusset slukker, særlig naar nettet staar paa, ligesom der da ogsaa let kan trænge sig gas ud forbi aabningen og undvige uforbrændt, (ond lugt). —- Hvad der i det foranstaaende har været nævnt om den nor- male C-brænder gjælder paa alle punkter ogsaa de øvrige sorter gasbrændere. Hvad der muligens maatte være at bemerke ved hver enkelt af disse andre vil formentlig i det væsentlige kunne forstaaes af det for C-brænderen fremholdte. O