Bygningskonstruktionslære
Til Brug ved Undervisningen i Det Tekniske Selskabs Skole, 2den Del

68 Fig. 248 viser et Tagværk med 3 Hængesøjler og Loftvæg. Tagværker med flerdobbelte Hængværker benyttes til store Spændvidder, men Beskrivelsen af disse Konstruktioner forbigaas imidlertid lier. Sadeltage uden Bjælkelag. Som det vil ses af de foran omtalte Tagkonstruktioner med Bjælkelag uden mellemfaldende Understøttelsespunkter, vil der, efterhaanden som Spændvidden vokser, udkræves en uforholdsmæssig stor Mængde Tømmer til Taget, selv om Tagbjælken kun skal bære sin egen Vægt. Da Sam- lingen desuden kræver en hel Del indviklede Forbindelser, har man søgt at erstatte disse Konstruktioner med andre lettere og simplere; man har saaledes udeladt Tagbjælken og optaget Spærenes Sidetryk paa anden Maade, nemlig dels ved at gøre Støttemurene tilstrækkelig svære, dels ved at optage en Del af det ved Tænger eller Sprængkonstruk- tioner. Til disse Konstruktioner henhøre Sadeltage med Spær dannede af Planker og Ardant’ske Tage. Ved den førstnævnte Klasse bestaa Hovedspærene af en ydre retlinet Del, der ved Tænger og Bolte forbindes med en Bue, hvis Form efter Omstændighederne er en Halvcirkel eller en Spidsbue. Den buede Del af Spæret samles af Planker efter to forskellige Systemer, som det er vist i Fig. 244 og 245. Efter det første System, der skyl- des en fransle Arkitekt Philibert Delormes, samles Plankestykkerne, efterat de ere tilskaarne efter Buens Form, paa Højkant og boltes sammen, Fig. 244. Efter det andet System, der ligeledes skyldes en Franskmand, Oberst Emy, bestaar Buen af Planker, der ere lagte paa Fladen oven paa hinanden i bøjet Tilstand og derefter boltede sammen, Fig. 245. Ved de Ardant’ske Tage, der altid bygges som