Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

Underbilag til 9. 144 (yderst) Marskenge med Klæg paa Sand, dels sumpede Gestenge med Klæg paa Torv (nærmest Bækløbene). Ændringerne i Vegetationen siden 1910 er i alt Fald for visse Dele af dette Marsk- omraade, især Nørre Bork Alarsk, betingede af den stærkere Afvanding, hvorved især Harril-Engen er gaaet tilbage i Ydeevne. Men mest umiddelbart forstyrrende har Sommer oversvømmelsen af 11. Juni 1913 virket, idet den i Dele af Hemmed Marsk ikke alene har fortrængt enhver Indblanding af Gest vegetation, men tillige ved at blive staaende i nogen Tid har dræbt ogsaa Kryb-Hvene over meget anselige Strækninger. Næppe paa noget andet Punkt af Ringkøbing Fjord Omraadet har Ødelæggelsen været mere fuld- stændig og længe varende end paa Strækningen mellem Bandsbøl og Holmen. Thi endnu 1 Sommeren 1915 var den Restitution, som kunde ventes at komme i Stand ved Hjælp af Rød Svingel og Kryb-Hvene, meget langt tilbage, og store Partier henlaa enten næsten vegetationsblottede eller kun bevoksede med Ukrudt: Spydbladet Melde, Gaase-Potentil, Strand-Trehage og Strand-Vej bred i stor Mængde. Paa saadanne Enge kan Rød Svingel ikke have været tilstede eller kun haft en yderst sparsom Udbredelse; den har ialt Fald en meget ringe Betydning for Engens Genvækst. Kun pletvis har Rød Svingel Harril og Kryb-Hvene givet Anledning til, at Engens Afgrøde har kunnet bjerges med nogen C ordel; mange Lodsejere har endnu i 1915 intet kunnet høste siden Juni 1913; andre har benyttet deres Eng til Afgræsning, men med et maadeligt Resultat. Det fortjener at nævnes, at paa den indre Strækning af det ødelagte Omraade fremkommer der nu (i 1915) en meget rigelig Mængde Kær-Trehage, jævnsides med ældre Individer af Strand-Trehage hvis videre Udbredelse synes standset eller i alt Fald hæmmet; dette betyder formodentlig,’ at Ferskvandet her atter er begyndt at faa den afgørende Betydning. — Den Engtype,’ der har lidt mindst ved den omtalte Sommerflod, er utvivlsomt Harril-Engen som for- nemmelig forekommer over Engarealet nærmest Fjorden. Enkelte af Beboerne mente, at den ovemkøbet havde bredt sig stærkt paa Punkter, hvor den ikke fandtes tidligere.’ Det er dog let at paavise, at den her hidrører fra gamle Rodstokke. Men udelukket er det jo ikke, at den har vundet meget i Kraft siden 1910; man kunde paa de bedste Harril- Enge finde Hamlgræsset meget tæt og kraftigt og med en Højde af ca. 40 cm. Engene langs Styg Bæk omfatter i den ydre Del (Gammeltang, Skideneng og St. Rørkær) Marskenge med Klæg paa Sand eller Tørv, i den indre Del (Vestereng) Gestenae med Tørvebund. Skern Aa Deltaet (herunder Arealet paa begge Sider af Skern Aa fra Styg Bæk 1 Syd til Strandby i Nord.) De paa dette store Omraade nedenfor 5 Fods Kurven forekom- mende Jordbundsarter er dels Sand-, dels Klæg- og dels Tørvejorder. Sandjorderne indtager kun et forholdsvis lille Areal, og forekommer dels nærmest Ydergrænsen for Omraadet, dels paa isolerede Banker inde i Arealet (Nordvest for Løn- borggaard, Amholm, Nord for Tanholm); de er for Størstedelen opdyrkede Tørvejorderne indtager ligeledes et forholdsvis meget beskedent Areal og fore- kommer dels nærmest Ydergrænsen i Nord og Syd, dels og især langs det øvre Løb af Ganer Aa. De henligger for Størstedelen uopdyrkede. Klægjorderne omfatter følgelig langt den største Part af Skern Aa Deltaets Bund. Om disse Jorders Oprindelse foreligger der ingen sikre Oplysninger; muligvis er de (i alt I'aM for den store ydre Dels Vedkommende) dannede paa samme Tid som Klægjorderne 1 Sonder Bork, Nebel, Nørre Bork og Hemmed Marsk, men de er da, ligesom f. Eks. Nebel ar^ ’ 1 idens Løb ved den stærke Tilførsel af Ferskvand blevet i overordentlig høj ra u ers eede. Saafremt dette er rigtigt, kan det dog meget vanskelig afgøres, hvor