Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

7 under Glasur. Men ingen Steder (det skulde da være i Delft, i de bedste af denne Bys Fayencer) naaede man nogensinde at afvinde denne Farve en saa uforlignelig Skønhed, som i Kina. Man skælner her mel- lem den fra Vesten (Persien?) indførte »Muhammedanerblaa« (under Hsüan Tê kaldet su-ni-p’o, senere hui hui ch’ing) og et hjemligt Mine- ral, med hvilket det indførte jævnlig blev blandet. Af forskellige Navne, under hvilke den kinesiske Kobalt optraadte, er Fo t’ou ch’ing, d. v. s. »Buddha s blaa Hoved«, frit oversat »Buddha’s blaa Haar« (der antoges at have Himlens Farve). Under den rette Behandling synes den hjem- lige Kobalt, der periodisk maatte erstatte den muhammedanerblaa, at have kunnet blive denne jævnbyrdig i Skønhed. Med uendelig Taal- modighed rensede man i Kina Oxydet for alle fremmede Bestanddele, °g til den Renhed, hvormed det fremtraadte efter Brændingen, synes Porcellænsglasurens stærke Kalk- og Kiselholdighed yderligere at have bidraget. løvrig forstod man i Kina at fremkalde mange Slags Nu- ancer af den kobaltblaa, snart i Retning af det røde, snart i Retning af det sorte eller graa. Efter kinesisk Smag skal en sølvtonet graablaa være den attraaværdigste af disse Nuancer. Men enhver Epoke synes forresten at have haft sin foretrukne blaa, og et Stykke blaamalet ki- nesisk Porcellæn maa derfor efter de kinesiske Kenderes Opfattelse først og fremmest svare i Farven til den Epoke, det pretenderer at tilhøre. Som den fineste Periode for det blaamalede Porcellæn gælder i Kina Hsüan Tê’s Tid (1426—35). Men i øvrig er det Kejser K’ang Hsi, (1662 1723), der har knyttet sit Navn til Blaamaleriets egentlige Blomstring. Den anden, den røde Underglasurfarve, hvorover Kineserne raadede, var et Kobberoxyd, hvis Sammensætning den Dag i Dag er uopklaret. Den er en dyb, saftig, nærmest blodig, gennemsigtig Farve, som dog har Tilbøjelighed til at blive uigennemsigtig og brun eller P ettet med andre Farver. Den brune Glasurfarve fik Kineserne ellers a bevidst Vej af Jærnoxydet, der ved anden Temperatur afgav den rungule, som Englænderne har givet Navnet Nanking yellow. Modsætning til Underglasurfarverne, der formæler sig med Gla- suren og henter deres Glans fra denne, er Overglasurfarverne til- eredte ved Iblanding af Fluss eller Glas, der smelter ved en langt avere temperatur, end Glasuren, og derfor kan brændes ovenpaa sk'!!'1’ e^er den Se^V er brændt. Af Jærnoxyd fik Kineserne ved for- e !g Tilberedning følgende Overglasurfarver : en leret gul, en lys og n mork brun, en bleg- og en kraftig rød og endog en afstumpet Pur- Jær f ^ly-Antimon fik man en gul, af samme Stof i Blanding med n en orange. Af Kobberoxyd fik man forskellige grønne Overglasur-