ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhuggere : 3. Billedhuggerne

Norske Malere Og Billedhuggere
3. Billedhuggerne

Forfatter: Jens Thiis

År: 1905

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 71

UDK: St.f. 75(48)Thi

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
CARL JACOBSEN - C. I). MAGELSEN — STEPHAN SINDING. hau gjorde sine akademistudier. Jacobsen har været en redelig kunstner, som altid med Hid og samvittighedsfuldhed har ydet, hvad hans talent evned; men hans talent er ikke stort. Som portrætbilledhugger har han været meget søgt, og mange er de hjem, hvor en kjær afdøds trælc gjenkaldes i erindringen ved en buste af Jacobsen. Blandt hans øvrige mindre arbeider må vel særlig en Ruth på Kristiania slot fortjene at fremhæves. Busten af Wessel, som i overnaturlig størrelse står foran det Norske Selskabs bygning i Kristiania, er Middelthuns Wessel-buste særdeles underlegen. Be- tydeligere er statuen af Kristian IV på Stortorvet i Kristiania, afsløret i 1880. Det er en omhyggelig udarbeidet, ikke synderlig original kostumeligur, som minder om Fogel- bergs Gustav Adolf i Gøteborg; sammenlignet med Bergsliens skisse kan statuen van- skelig indrømmes noget fortrin. Sammen med Jacobsen kan nævnes en anden ældre billedhugger C. D. Magelsen (f. 1841), som i beskeden tilbagetrukkenhed har udført en række portrætbuster og mindre genrefigurer af norske bondetyper. I konkurrancer om større opgaver har hans evne kommet tilkort. Hos samtlige de kunstnere, som ovenfor er omtalt, spores i deres arbeider den længe tonende efterklang af den danske klassicisme, og alle havde de jo tilbragt sine læreår i danske værksteder. Først i 70-årene rykked et kuld af kunstnere op, som havde fåt sin første uddannelse hjemme, og hvis opfatning lidet eller intet havde tilfælles med den ældre slægts klassiske eller romantiske idealisme. Den realisme, som allerede længe havde hævdet sig ude i Europa og især i Frankrige, den begyndte nu at vinde fodfæste i norsk kunst, også i billedhuggerkunsten; kun er kløften mellem gammelt og nyt i billedhuggerkunsten mindre dyb end i maleriet. En tydelig sving- ning er dog at spore, og det er fra nu af ikke længere mod den danske plastik, men mod de modernere retninger i tysk og særlig fransk billedhuggerkunst, at det føl- gende kunstnerkuld vender sine øine. Stephan Sinding, Mathias Skeibrok og Søren Lexow-Hansen begyndte alle som Middelthuns elever, men er senere gåt hver sin vei uden, at nogen af dem kom til at slutte sig nærmere til sin første lærers kunstretning. Stephan Sinding er født på Røros 4. august 1846. Hans slægt hører til dem, hvor den ene bror og søster efter den anden går hen og blir kunstnere. Hans ældre bror Otto er jo en bekjendt maler, hans søster Johanne har lagt for dagen et billed- huggertalent, som desværre sygdom har hæmmet i udfoldelsen, og hos den yngste bror, den berømte komponist Christian Sinding, har slægtens artistiske anlæg fortættet sig til geni. Efter en studietid ved universitetet og efter den første læretid i Middelthuns atelier, sluderte Sinding i Berlin under Albert Wolf. Det første af Sindings ar- ia