Skovfyrren Paa Tisvilde-Frederiksværk Distrikt

Forhold til Lyset. 293 Vanris lige til et Par Alen fra Jorden. Fyrrene bøje deres Stammer bort fra Egene og Kronerne ere skæve, idet de mod Egene vendende Grene ere korte, til Dels udgaaede. Naar Jordbunden under en gammel Fyrrebevoksning i Tisvilde bearbejdes, kommer der ofte en temmelig rig Op- vækst af seivsaaede Birke; men hvis Fyrren ikke stilles lyst, forsvinde de fleste af dem snart igen. Kun i Kanten ai Bevoksningen, hvor Lyset kan falde ind fra Siden, for- man Birkene at leve, men de holde sig lave og buskede og lide tydeligt nok under Mangel paa tilstrækkelig Lys- tilgang. Ere Birkene paa Alder med Fyrrene, ville de om- trent kunne følges ad i Højdevækst, Birkene befinde sig fortræffeligt oe vise, ved at bevare bladbærende Grene næsten lige til Jorden, medens Fyrrene faa lange, grenefri Stammer, at de ere mere skvefgetaaleiide end Fyrrene. Kæmper en gammel Lærk med en gammel Skovfyr, vil Lærken blive flad paa den Side, der vender mod Fyrren, men denne paavirk es dog ogsaa noget. Skovfyrren staar altsaa i Skyggetaalingsevne lige over Lærken og lige under Vortebirken. I Tisvilde Hegn finder man spredt Rødgranopvækst under Fyrrene i sart godt som alle Bevoksningerne, baade de gamle og de unge; men er Jorden mager og tør som paa Flyvesandsbakkerne i Afd. 6, Afd. 9 og Afd. 61 (Slots- bakken), saa er der kun en enkelt lille Gran hist og her; jo bedre Bunden er, desto tættere staa Granerne og desto større ere de; paa den bedste Bund, hvor Ler eller gam- mel, sanddækket Overgrund ligger nær Overfladen, kunne Granerne danne en fuldstændig sluttet Undervækst (Afd. 13). Andre Træarter end Rødgranen forekomme kun spar- somt i Fyrreskovens Undervækst; dog er der i en Del af Afd. 17 en rig Undervækst af Tyst, Røn, lidt Eg og en-