Modeblad
Nr. 1 - 28

Om Vestes Optegning og Tilskjæring. (Efter Compaings Journal des Tailleurs). Allerede for flere Aar siden have vi foreslaaet som Mode „Vesten uden Krave;“ men først nu tegner det til at den vil lykkes, det vil sige blive høieste Mode og fortjener dette, da vi ansee den for at være den fortrinligste Form, navnlig i svære Vinterstoffer og derfor er det naturligt, at man beskjæftiger sig med den nye Mode, nu paa Forskud, for senere med større Lethed at kunne benytte denne Modeforandring fordeelagtig, naar vi naae ind i Saisonen, og da vi forudsætte at være de eneste, der tidligere have drøftet dette Æmne, men frygte for, at man til den Tid ikke har fulgt os, eller har tabt de Leveringer i hvilke vi have givet vore Meddelelser om denne Gjenstand, er det vor Agt, at gjentage det af os tidligere fremførte med de Forbedringer, vi have fundet nødvendige at gjennemføre i den mellemliggende Tid. I enhver Udtalelse fra vor Side, have vi sagt, at Principet for Vestetilskjæring er meget ufuldstændig og vi gjentage det nu. Beviset herfor er, at Ingen har været saa venlig at give os en hjælpsom Haand, eller skabe noget System for Vestetilskjæringen, der kunne afgive Basis for en bestemt og nøiagtig Udførelse. Dog maae dette ikke forstaaes bogstavelig, thi een Mand har givet os værdifulde Bidrag til Spørgsmaalets Discussion, ihvorvel een Mand synes saalidet imod de 3 à 400 practiske Tilskjærere, der have hjulpet os tilrette i enhver Sag vedkommende de store Stykker, Kjoler, Frakker etc. M. E. Cohn i Berlin er denne ene Mand, der leilighedsviis optegnede hos os en Vest, efter Regler modsat alle andre os bekjendte Til- skjæringsmethoder, hvilke vi i sin Tid indrykkede i Journal des Tailleurs, og omtrent indeholt følgende : M. E. Cohn havde, som alle Theorethikere experimenteret i det uendelige, for at finde Simpelhed og Klarhed i de mest indviklede Opgaver, og Ud- gangspunktet for hans Bevisførelse blev „At naar en Vest ikke passer den, til hvem den er syet er Aarsagen hertil, at den, der har skjaaret Vesten ikke har forstaaet det han betattede sig med,“ og støttede denne Bevisførelse dermed, „at man nu- tildags ikkun benytter nye Systemer, uden at tage tilbørligt Hensyn til de Tilskjæreregler vore Forfædre havde benyttet og efterladt os, til deraf at uddrage gavnlige Resultater. Han fremviste nogle, han havde gjennemgaaet meget nøiagtig og søgte at bevise, at alle Theorier om Skulderens Flytning frem eller tilbage om Tailleviddens Flytning lidt frem eller lidt tilbage, ere indbildte Forbedringer fremkomne vistnok af god Villie, men misforstaaet Iver for at finde det Rette; og i Henhold hertil sagde han: „Tag hvilketsomhelst Stykke af Molière og spørg om ikke de Klæder Skuespillerne bære ere, eller have været saaledes uforandrede lige fra den første Tid og see om ikke Snittet paa de nye Klæder er det samme, som paa de originale. Tag fremdeles en Kjole eller en Vest fra Ludvig den 14des eller Ludvig den 15des Tid og betragt hvorledes vore Forfædre have forstaaet at skjære til. Den lige Linie i den forreste Kant var til den Tid Udgangspunktet for Tilskjæringen, og hvorfor? Væsentlig fordi alt Stof til den Tid enten var broderet eller indvævet med Blomsterguirlander i den forreste Kant; og dog afseet fra dette kunne Beviisførelsen bringes over paa alle Paletots, Kapper etc., der alle skjæres efter at Udgangspunktet for Optegningen er udgaaet fra den forreste lige Linie, og fort- satte han „naar alle nævnte Klæder kunne passe hvorfor da ikke benytte disse Regler til Basis for Vestens Optegning.“ De Slutninger han kom til lade sig i Korthed sammenfatte saaledes: „Naar man vil tage et Klædningsstykke og f. Ex. begynde med Forstykket og for at begynde Optegningen ville gjøre Begyndelsen med at slaae en lige Linie op og ned i Forstykkets forreste Kant da vil selvfølgelig den øvrige Sammensætning d. e. Byg- ningen af Forstykket udgaae fra den forreste Kant eller Linie i Modsætning til de fleste nu brugelige Regler, der foreskrive at man skal begynde Forstykkets Optegning fra den bagerste Kant eller Linie, og dette viser sig at være Sandhed thi vi begynde jo med Ryggen, som giver os Udgangspunktet for Legemets bestemte og nøiagtige Maal og det er Forstykket, der giver os de manglende Maal, hvorimod vi ved at tegne Vesten, lader Forstykket til samme være Hovedsagen, det, der givér os Maalene og Ryggen derimod bliver det, der giver os de manglende Maal. Som Klædningsstykke betragtet er Vesten af underordnet Betydning og kunne i visse Tilfælde formindskes til Pynt; men for at kunne faae Kjolen eller Frakken, der tages derover til at sidde godt, er det vigtigt at Vesten passer godt, derfor have vi omtalt Vestens Tilskjæring og derfor ville vi gaae over til at udvikle hvorledes dette kan skee. Denne lange Indledning skal være Undskyldning hos Læserne, fordi vi muligviis komme med noget, der ikke er feilfrit, men ville de følge os et Stykke hen ad Veien, troe vi at kunne af- give den Forsikkring, at om end ikke Fuldkommenhed kan naaes, saa ville vi dog kunne naae et godt Maal. (I den formindskede Optegning (1er følger med dette Blad og som i sin Helhed er en tro Copie af det Blad, der følger med Compaings Journal des Tailleurs findes Nr. 13 og 14, som den originale Optegning efter Compaings Methode og er til en veldannet Bygning.) Denne Patron, Nr. 13 og 14, er aldeles grundforskjellig fra E. Cohns Princip hvilket vi i sin Tid ere gaaede ind paa, og hvorfor er den saa aldeles grundforskjellig? Først og fremmest fordi man i det forrige Aarhundrede ikke havde saa hyppige Modeforandringer, dernæst fordi der til den Tid aldeles ikke kunde være Tale om en Vest uden Krave, man undersøgte altsaa ikko Forandringen, som til den givne Tid aldeles ikke forelaae. Den datidige Mode forlangte en Vest der sluttede overordentlig stramt i Taillen og til at slutte fast foran, ved og med Knapperne, Nutidens Mode tillader overhovedet ikke, at en Vest er stram i Taillen og indtræffer dette Tilfælde da gjælder det hovedsagelig for og om den militaire Vest. Nu-