Modeblad
Nr. 1 - 28

MODEBLAD udgivet af Skræddennestrenes Forening i Kjøbenhavn, Nr. 2. Den 30te September. 1862. Indhold; 1 coloreret Blad. 4 lithograf'erede Blade. Modeberetninger : fra Kjøbenhavn, London, Paris. — Af et Brev fra London 10de og Ilte Sept, og fra Paris 12te og 13de Sept. — Fortegnelse over tilkjendte Medajller og hæderlig Omtale paa Londoner Udstillingen 1862 for udstillede Klædevarer og færdigsyede Klæder. - Den danske Sø-Etats Uniformering. — Tegning og Beskrivelse over et Tilskjærerapparat fra Londoner Udstillingen, KJØBENHAVN, d. 30te September 1862. Det colorerede Blad a: Danske Søofficerer. Modeberetninger. Det lithograferede Blad b repræsenterer: Salon- og VInter*Dragt. c. Diverse Ëfteraars- og ViiHer-Dragler.. d. Tegning af Kjole, Vinter-Paletot, Vest og Been- kiæder til b. e. Tegning af Jaquette etc. Den blaae og violette Farve har holdt sig hele Som- meren til Jaquette og Vest, og lyse Farver til Beenklæder, og er det næsten aldeles bestemt, at disse Farver ville holde sig • Etteraarssaisonen og den kommende Vintersaison. Den eneste egentlige Nyhed, vi have at meddele, er Overgangen fra Piekkerten til den tilsluttende Jaquette med Taille, der formeres ud over den bestemte Længde med omtrent 4 à 8 Centimetrer, saaledes at ti] en normal Bygning ville 47 à 48 være det bestemte Taillemaal, der da forlænges efter Behag indtil 56 Centimetrer. I Regelen sættes Klapper paa Siderne, og Skjøderne skjæres forholdsviis meget korte, omtrent 90 a 96, hvor man tidligere anvendte 100 a 108. Een Rad Knapper er Regelen. De sorte Kjoler have ikke modtaget nogen særdeles Forandring. Skjøderne ere ikke fuldt saa lange som i For- aaret, og Ærmerne nærme sig mere ti] det Normale, d. v. s. ingen Overdrivelse. Den toradknappede Underfrakke, som vi benævne Sommerfrakke, holder sig bestandig i Mo- den, vel nærmest fordi den saa godt remplacerer Kjolen til Visit og mindre Selskaber. Blaae Kjoler med emaillerede Knapper ville vistnok, blive meget en vogue i den kommende Vintersaison. Sorte Beenklæder skjæres halvttilsluttende, og Morgenbeenklæder eller overhovedet alle couleurte Beenklæder skjæres meget vide og slutte lige ned til Foden. Selskabsvest (sort, graa eller hvid) med Undervest skjæres meget aaben, saaledes at der ikkun anvendes 4 Knapper, hvortil sædvanlig benyt- set røde eller grønne Coralknapper. Morgen- og Formid- dagsvest af tykke Stoffer uden Krave, af sædvanligt Stof med Shawlskrave, der istedetfor som tidligere at være rundt, nu skjæres med spidst Shawl, det vil sige, formerer en Trekant. Hvadenten man skjærér Vesten med eller uden Krave, vedligeholdes den gamle Form, at knappe dem meget høit, saaledes at der anvendes 6 à 7 Knapper, næsten altid gule, forsaavidt Stoffets Farve tillader det, og anvendes da samme gule Knapper, blot af forskjellig Størrelse, til Jaquetten og Piekkerten ved Hænderne og 1 øverst ved Til- knapningen i Forstykket, der da er den eneste Knap foran — paa Jaquetten, som slutter til Taillen, kommer der natur- ligviis endda 2 af samme Størrelse bag i Taillen. I Sommer liar man lier i Byen seet endeel Jaquetter og Piekkerter aldeles uden Krave, og da dette viser sig at være praktisk til et Stykke, som tages under en Overfrakke, vil man sandsynligviis vedblive at skjære denne Form i den kommende Saison, LONDON, d. Iste September 1862. Sort Kjole (Eveniug dresscoat.). Skjæres med en Taille, der forlænger omtrent 1 engelsk Tomme. Taillen (Ryg- breden) noget bredere end sædvanlig ved Ryghaget. Kra- ven smal bag, bredere fortil og brede Lapeller med stort Omfald. Skjøderne meget bredere end sædvanlig og intet- steds afrundede. De øverste Knaphuller 2 Tommer ned fra oven. 3 Knaphuller paa Omfaldet og 2 Knaphuller forneden. Hvid glat Silkevest med I Rad Knapper (4), meget aaben og rundt Shawl, som skjæres temmelig bredt nedad og usæd- vanlig smalt opad til Halsen. — Beenklæder hertil slutte aldeles til Legemet overalt. — Overfrakker for Høst- og Vintersaisonen undergaae neppe nogen væsentlig Foran- dring fra forrige Aars Mode. Paletot med 3 Sømme og skjult Rideslitz. Vinterfrakke med forlænget Taille og tem- melig bred Ryg imellem Tailleknapperne og Paletot med Sidestykke, heel Ryg og aaben i den ene Side bag — vil sees paa begge de store Modeblade, der udkomme her 1. October. PAKIS, d.'1ste September 1862. Dersom det er sandt, at de Moder, der vinde Hævd i Slutningen af en Saison, i en væsentlig Grad influere paa Moderne i den paafølgende Saison, saa kunne vi forudsige, at man vil undlade at sætte omfaldende Kraver paa Frakkerne og Kjolerne i den nu kommende Efteraars- og Vinter- Saison. Denne Modeforandring i Klædedragten blev i Begyndelsen modtaget med en vis Tilbageholdenhed, men vinder Dag for Dag Terrain og vil vistnok i en nær Fremtid blive gjennemført. — Moden har sin Oprindelse fra Ja- quetten, men der er Intet, som modsiger, at den vil være klædelig ogsaa til Kjoler og Frakker. Den er gratieus, passer udmærket til vor civile Høitids- dragt (l’habit habillé) og vil nærmest komme til at ligne den Kjole, vore Forfædre have brugt ved Hoffet, (l’habit de cour). Her er det nødvendigt at bemærke, at Jaquetten nu begynder at antage Façon som den gammeldags Entre-deux. — Forstykkerne ere næsten aldeles afrundede foran fraoven til neden, saaledes at ikkun Brystbreden har sin naturlige Størrelse. Jaquetten med den lille Staa-Krave og den omfaldende Krave syes af forskjellige Farver, dog væsentligst Korinth Dahlia Violet og tildeejs Blaat. Ryg- og Sidestykker skjæres temmelig lige. Taillen forlænges i Regelen 2 à 4 Centimetrer, dog ruaa her bemærkes, at <le saa meget yndede Morgen- og Formiddags-Jaquetter nu skjæres med en usædvanlig lang Taille og korte Skjøder, og at der sættes Lommer paa Siderne eller idetmindste Klapper, (Pattes), der betegne Lommerne. 1 Regelen skjæres de fleste Jaquetter med Forstykker og Skjød i eet Stykke og særskilt Sidestykke, dog ogsaa med heelt Forstykke og da et Indsnit under Armen i Forstykket. — Ær- merne vedligeholde den vide Form heelt igjennem, med Undtagelse af ved Hænderne, hvor de skjæres smallere eller spidsere — rued eller uden Op- slag efter Behag. Ihvorvel Jaquetten næsten udelukkende har domineret i Sommersaisonen og vistnok vil beholde Forrangen i Ef'teraaret, er der dog syet en Mængde Redingotes d. e. Sommerfrakker med een Rad Knapper, der væsentligst skjelne sig fra Jaquetten ved Sømmene over i Livet. Den eenradede Sommerfrakke tilbyder et Klædningsstykke, hvormed man er noget mere selskabsklædt (habillé), og skjæres i Taillen noget længere end detbestemte Maal, omtrent 3 Centimetrer. Kraven vedbliver at holdo sig smal, navnlig bagtil. — Omtrent med samme Forhold skjæres den toradede Sommerfrakke (Redingote habillée). Kjolerne skjæres saaledes, at der kommer et smukt . I 0