ForsideBøgerModeblad : Nr. 1 - 28

Modeblad
Nr. 1 - 28

År: 1862-1875

Forlag: Skræddermestrenes Forening

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 384

UDK: St.f. 687.1(05) Mod

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
PARIS, i September 1863. Om Moderne. Imedens den elegante Verden i Paris er ved Badene, paa Reiser, Jagt eller til Væddeløb, er det industrielle Folk, i Paris, som man har givet Tillægsordet det egentlige Paris, i Færd med at skabe nye Luxusgjenstande næsten paa ethvert Gebeet, der sorterer under Modens Omraade, dog i Særdeleshed Gjenstande, der vedkomme og benyttes til Toilettet. Dame-Moderne, specielt med Hensyn til de færdige Gjenstande, eller saadanne som kunne leveres i færdig Tilstand, have alt modtaget en ny Skikkelse og fremtræde for den kommende Vinter-Saison i Former, der afvige væ- sentligt fra de i forrige Vinter-Saison adopterede Moder. Derimod kan man ikke sige det samme om Herre-Moderne, især Herreklæderne, der ikke endnu ere avancerede syn- derligt; ihvorvel nogle Firmaer alt have taget Initiati- vet, der utvivlsomt i Løbet af kort Tid vil vise Resul- tater, som bidrage til at fremhæve den tilsluttende Form, der har spillet en llolle i de foregaaende Vinter-Sai- soner og er udhævet som en Form, der velfortjent har nydt Anerkjendelse og fremtidig bør anbefales. Efter alle Solemærker at dømme vil den lange, det vil sige forlæn- gede, Taille vedligeholde sin Yndest og blive almindelig og har et Fortrin fremfor den bestemte og naturlige Taille, navnlig naar der er Tale om Phantasiklæder, idet den giver Klæderne et eiendommeligt Præg. Saaledes f. Ex. med Jaquet- ten og den saakaldte Paletot-Frakke. Lyse Farver formodes at vedligeholde Fortrin for de mørke Farver, og Klædernes Sammensætning tænker man sig omtrent saaledes. Kraven vil vedligeholde sin Façon, smal i den opstaaende Deel og lidt bredere i den omfaldende Deel. Omfaldet paa Vinterfrakker ikke stort, snarere lidt lille eller bedre sagt noget mindre end forrige A ar. Knapningen foran vilkaarligt enten skjult (sous-patte) eller med tô Rækker Knapper. Sømmene tvers over i Livet ligeledes vilkaarligt, der ere Firmaer, som formene, at Sømmen tvers over i Livet ikke er gratie-js, derfor ville de skjære Forstykket heelt og blot give en Indskjæring (Indsnit) ned under Armen for derved at formere tilstrækkelig Vidde over Hoften for lettere at kunne betegne Taillen bag, der ligeledes vilkaarligt faaer Tailleknap eller ingen Tailleknap. Under Hofterne anbrin- ges Lommer, der dækkes med store Klapper og betegne med deres øverste Kant en lige Linie fra den nederste Knap i Forstykket til Tailleknappen. Ærmerne vedligeholde deres Form fra forrige Vinter, ihvorvel Enkelte formene, at Ærmerne see smukkere ud naar de holde en temmelig stor Vidde, bestemt gjennemført heelt ned til Haanden, dette er imidlertid Undtagelsen, de Fleste ynde, at Ærmet spidses lidt ved Haanden og i deres Clima vil dette vel ogsaa vise sig varmest og mest practisk. Vi have i det foregaaende sagt, at Omfaldet paa Vinterfrakker bliver mindre end tid- ligere, hvortil dog er at bemærke, at enkelte Firmaer have erklæret, at de ville vedligeholde store og brede Lapeller for Vinterfrakker. Men dette maae bestemt ansees for Undtagelse, hvorimod det store, brede og lange Omfald er antaget fra alle Sider for Kjoler og Underfrakker, for Vinter-Saisonen. Ihvorvel der endnu syes en Mængde Piekkerter eller Paletot-Sacs, en miniature, til at knappe heelt op i Halsen med en lille omfaldende eller Staaekrave, saa ansees dette Klædningsstykke ikke mere for at være en vogue, men man betragter det som et Stykke, der i Følge Vane endnu maae syes og retter sig i saa Henseende efter Kundens Behag. Chantilly er Navnet paa det Klædningsstykke, der aldeles har fortrængt fornævnte, og syes som en sædvanlig Jaquette, hvorved dog er at bemærke, at Taillen forlænges saa meget som vel muligt og at Skjøderne skjæres saa korte som til- ladeligt, med Lommer i Siderne, der dækkes af store Klapper, ^yggen skjæres meget bredere end forrige Aar og har Taille- knapper. Sommerfrakken eller Underfrakken (Redingotte) præsenterer ikke nogensomhelst Forandring fra Foraaret, naar undtages at den skjæres -betydelig kortere end tidligere saaledes som Regel 2 à 3 Tommer ovenfor Knæet, med en eller to Rækker Knapper efter Behag — lav Krave, lidt bredere i den omfaldende Deel, Ærmet vid og lidt spidst ved Haanden, Kanterne indbukkede eller syede i aaben Kant alt efter Klædets Beskaffenhed. Med Kjolen er det som med Underfrakken, der er næsten ingen Modef'orandring hverken i Tilskjæringen eller Sammensætningen, Selskabs- vesten syes med Shavl, en Række Knapper, meget aaben, Morgenvesten meget høit at knappe, en Række Knapper, med eller uden Krave, fremdeles syes Morgenveste med to Rækker Knapper, og Lapeller. Benklæderne vedligeholde den vide Form, dog undtages fra Regelen sorte Benklæder, og idet hele taget Benklæder til Selskabsbrug, der syes snævre og tilsluttende. LONDON, i September 1863. Saisonen begynder seent her i London, og det er næsten en Umulighed nu at meddele Vinter Nyheder, kun tilnærmelsesvis kan dette skee, ved at meddele enkelte For- modninger, og som saadanne er der Sandsynlighed for, at Kjolen (dress-coat) og Underfrakken (froc-coat) vil antage Former, der afvige i væsentlig Grad fra de nu brugelige. Der er Vished for, at man i de første Huse beskæftiger sig med at træffe Bestemmelse om et Vinteroverstykke under Navnet »Sandringham«, der bliver i Frakkeform, men mod- tager en Masse Smaaforandringer, der gjør at den afviger fra de tidligere Overstykker i samme Form, og forventes at blive piquant og elegant i Form og behagelig at bære, idet den vel sluttende overalt dog paa ingen Maade generer Legemet — med et Ord man venter den vil gjøre Lykke. Den saa- kaldte Chesterfield, halvttilsluttende Overstykke og den vide Sac modtager Modificationer-, sidstnævnte faaer i sin nye Form paany Navnet Raglan. — Det er iøvrigt interessant at see de engelske Moder, besterntere den engelske Stiil i Herreklædedragten bliver antaget overalt paa Continentet, idetinindste i de høiere Classer. Beviset herfor er at alle de Klæder, der komme hertil fra Paris, staae i en absolut Overensstemmelse med vore Moder, og tager man de for- skjellige Pariser-Modeblade i Haanden, da viser det sig at de næsten alle gjengive Londonner Moder, som Pariser Moder. Den 1ste October udkommer The Report of Fashion udgivet af Minister & Søn, som for den kommende Vinter Saison vil afgive ypperligt Materiale til Overblik og Be- dømmelse af vore Moder. Det vil, som sædvanligt presentere 23 forskjellige illustrerede Figurer, der indbefatte næsten alle de Klæder, man forudsætter ville blive brugte af Lon- dons fashionable Verden i Vinter-Saisonnen 1863 og 1864. Bladet er samtidig meget nyttig for Tilskjæringen, idet der følger en Beskrivelse over de vigtigste Detail Mode For- andringer.