Modeblad
Nr. 1 - 28
År: 1862-1875
Forlag: Skræddermestrenes Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 384
UDK: St.f. 687.1(05) Mod
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PARIS, i September 1863.
Om Moderne.
Imedens den elegante Verden i Paris er ved Badene,
paa Reiser, Jagt eller til Væddeløb, er det industrielle Folk,
i Paris, som man har givet Tillægsordet det egentlige Paris,
i Færd med at skabe nye Luxusgjenstande næsten paa
ethvert Gebeet, der sorterer under Modens Omraade, dog
i Særdeleshed Gjenstande, der vedkomme og benyttes til
Toilettet. Dame-Moderne, specielt med Hensyn til de færdige
Gjenstande, eller saadanne som kunne leveres i færdig
Tilstand, have alt modtaget en ny Skikkelse og fremtræde
for den kommende Vinter-Saison i Former, der afvige væ-
sentligt fra de i forrige Vinter-Saison adopterede Moder.
Derimod kan man ikke sige det samme om Herre-Moderne,
især Herreklæderne, der ikke endnu ere avancerede syn-
derligt; ihvorvel nogle Firmaer alt have taget Initiati-
vet, der utvivlsomt i Løbet af kort Tid vil vise Resul-
tater, som bidrage til at fremhæve den tilsluttende Form,
der har spillet en llolle i de foregaaende Vinter-Sai-
soner og er udhævet som en Form, der velfortjent har
nydt Anerkjendelse og fremtidig bør anbefales. Efter alle
Solemærker at dømme vil den lange, det vil sige forlæn-
gede, Taille vedligeholde sin Yndest og blive almindelig og
har et Fortrin fremfor den bestemte og naturlige Taille,
navnlig naar der er Tale om Phantasiklæder, idet den giver
Klæderne et eiendommeligt Præg. Saaledes f. Ex. med Jaquet-
ten og den saakaldte Paletot-Frakke. Lyse Farver formodes
at vedligeholde Fortrin for de mørke Farver, og Klædernes
Sammensætning tænker man sig omtrent saaledes. Kraven
vil vedligeholde sin Façon, smal i den opstaaende Deel
og lidt bredere i den omfaldende Deel. Omfaldet paa
Vinterfrakker ikke stort, snarere lidt lille eller bedre sagt
noget mindre end forrige A ar. Knapningen foran vilkaarligt
enten skjult (sous-patte) eller med tô Rækker Knapper.
Sømmene tvers over i Livet ligeledes vilkaarligt, der ere
Firmaer, som formene, at Sømmen tvers over i Livet ikke
er gratie-js, derfor ville de skjære Forstykket heelt og blot
give en Indskjæring (Indsnit) ned under Armen for derved
at formere tilstrækkelig Vidde over Hoften for lettere at
kunne betegne Taillen bag, der ligeledes vilkaarligt faaer
Tailleknap eller ingen Tailleknap. Under Hofterne anbrin-
ges Lommer, der dækkes med store Klapper og betegne
med deres øverste Kant en lige Linie fra den nederste
Knap i Forstykket til Tailleknappen. Ærmerne vedligeholde
deres Form fra forrige Vinter, ihvorvel Enkelte formene, at
Ærmerne see smukkere ud naar de holde en temmelig stor
Vidde, bestemt gjennemført heelt ned til Haanden, dette
er imidlertid Undtagelsen, de Fleste ynde, at Ærmet spidses
lidt ved Haanden og i deres Clima vil dette vel ogsaa vise
sig varmest og mest practisk. Vi have i det foregaaende
sagt, at Omfaldet paa Vinterfrakker bliver mindre end tid-
ligere, hvortil dog er at bemærke, at enkelte Firmaer have
erklæret, at de ville vedligeholde store og brede Lapeller
for Vinterfrakker. Men dette maae bestemt ansees for
Undtagelse, hvorimod det store, brede og lange Omfald
er antaget fra alle Sider for Kjoler og Underfrakker, for
Vinter-Saisonen.
Ihvorvel der endnu syes en Mængde Piekkerter eller
Paletot-Sacs, en miniature, til at knappe heelt op i Halsen
med en lille omfaldende eller Staaekrave, saa ansees dette
Klædningsstykke ikke mere for at være en vogue, men man
betragter det som et Stykke, der i Følge Vane endnu maae
syes og retter sig i saa Henseende efter Kundens Behag.
Chantilly er Navnet paa det Klædningsstykke, der aldeles
har fortrængt fornævnte, og syes som en sædvanlig Jaquette,
hvorved dog er at bemærke, at Taillen forlænges saa meget
som vel muligt og at Skjøderne skjæres saa korte som til-
ladeligt, med Lommer i Siderne, der dækkes af store Klapper,
^yggen skjæres meget bredere end forrige Aar og har Taille-
knapper. Sommerfrakken eller Underfrakken (Redingotte)
præsenterer ikke nogensomhelst Forandring fra Foraaret,
naar undtages at den skjæres -betydelig kortere end tidligere
saaledes som Regel 2 à 3 Tommer ovenfor Knæet, med en
eller to Rækker Knapper efter Behag — lav Krave, lidt
bredere i den omfaldende Deel, Ærmet vid og lidt spidst
ved Haanden, Kanterne indbukkede eller syede i aaben
Kant alt efter Klædets Beskaffenhed. Med Kjolen er det
som med Underfrakken, der er næsten ingen Modef'orandring
hverken i Tilskjæringen eller Sammensætningen, Selskabs-
vesten syes med Shavl, en Række Knapper, meget aaben,
Morgenvesten meget høit at knappe, en Række Knapper,
med eller uden Krave, fremdeles syes Morgenveste med to
Rækker Knapper, og Lapeller. Benklæderne vedligeholde
den vide Form, dog undtages fra Regelen sorte Benklæder,
og idet hele taget Benklæder til Selskabsbrug, der syes
snævre og tilsluttende.
LONDON, i September 1863.
Saisonen begynder seent her i London, og det er
næsten en Umulighed nu at meddele Vinter Nyheder, kun
tilnærmelsesvis kan dette skee, ved at meddele enkelte For-
modninger, og som saadanne er der Sandsynlighed for, at
Kjolen (dress-coat) og Underfrakken (froc-coat) vil antage
Former, der afvige i væsentlig Grad fra de nu brugelige.
Der er Vished for, at man i de første Huse beskæftiger sig
med at træffe Bestemmelse om et Vinteroverstykke under
Navnet »Sandringham«, der bliver i Frakkeform, men mod-
tager en Masse Smaaforandringer, der gjør at den afviger
fra de tidligere Overstykker i samme Form, og forventes at
blive piquant og elegant i Form og behagelig at bære, idet den
vel sluttende overalt dog paa ingen Maade generer Legemet
— med et Ord man venter den vil gjøre Lykke. Den saa-
kaldte Chesterfield, halvttilsluttende Overstykke og den vide
Sac modtager Modificationer-, sidstnævnte faaer i sin nye
Form paany Navnet Raglan. — Det er iøvrigt interessant
at see de engelske Moder, besterntere den engelske Stiil i
Herreklædedragten bliver antaget overalt paa Continentet,
idetinindste i de høiere Classer. Beviset herfor er at alle
de Klæder, der komme hertil fra Paris, staae i en absolut
Overensstemmelse med vore Moder, og tager man de for-
skjellige Pariser-Modeblade i Haanden, da viser det sig at
de næsten alle gjengive Londonner Moder, som Pariser Moder.
Den 1ste October udkommer The Report of Fashion
udgivet af Minister & Søn, som for den kommende Vinter
Saison vil afgive ypperligt Materiale til Overblik og Be-
dømmelse af vore Moder. Det vil, som sædvanligt presentere
23 forskjellige illustrerede Figurer, der indbefatte næsten
alle de Klæder, man forudsætter ville blive brugte af Lon-
dons fashionable Verden i Vinter-Saisonnen 1863 og 1864.
Bladet er samtidig meget nyttig for Tilskjæringen, idet der
følger en Beskrivelse over de vigtigste Detail Mode For-
andringer.