ForsideBøgerModeblad : Nr. 1 - 28

Modeblad
Nr. 1 - 28

År: 1862-1875

Forlag: Skræddermestrenes Forening

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 384

UDK: St.f. 687.1(05) Mod

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 384 Forrige Næste
Almindelige Modebemærkninger. Store Stykker. Kraven altid meget lav bag, fortil noget bredere; Ærmerne ere lige og mindre angivende Albuen. Beenklæder til Selskabsbrug ere halvvide indsnævrede ved Knæet, faldende lige ned og snevre ved Foden. Til daglig Brug benyttes de bestandig temmelig vide. Veste. Til Selskabsbi’ug med meget langt nedskaaret Shawl ; til Promenade et lille Shawl, medens Morgenveste knappes heelt op. Modeberetning fra Paris. Paris, d. 23. Septbr. 1864. Endskjøndt Saisonen endnu ikke er begyndt, saa er man dog i de fleste større Forretninger aldeles paa det Rene med Snit og Façon for de forskjellige Arter af Klædningsstykker, og det synes som Anskuelserne og Smagen i de toneangivende Kredse, saavelsom hos de messt ansete Skræddere, idetmindste i Hovedtrækkene, gaae i een Retning. Den halvsluttende Paletot vil saaledes blive det Vinterstykke, der aldeles bestemt vil nyde Fortrinet for noget Andet. Man benytter saavel sort som couleurt Stof til dan. Dens Façon, der rigtignok langtfra er noget Nyt, fortjener ikke destomindre den Lykke den gjør. Den opstaaende Deel af Kraven er lav og den omfaldende noget bredere, Lapellen er for- oven noget bredere end Kraven; den syes meest med bedækkede Knap- huller (Gylp), men dog ogsaa med to Kader Knapper, i begge Tilfælde kommer det nederste Knaphul til at sidde 8 à 9 cent, under den naturlige Taille i lige Linie med Lommerne, der sidde paatvers og dækkes af en flirkantet Patte ; forneden i Ryggen er altid en Slids ; om Hofterne og for- neden har den netop saamegeri Vide, der er nødvendig for at den kan sidde frit og ugeneert; Ærmet, der er vidt over Albuen, ender, efter som man synes, enten med et fast Opslag eller med nogle Stikninger, der forestille et saadant. Næst efter denne Paletot er den eenradede Sommerfrakke — svagt afrundet fortil i Skjødet i Form af „Jacquette habillée“ — det Klædnings- stykke, der i sit Slags nyder den meest ubetingede Gunst, idet den er beqvemmere og lettere under et Overstykke og mere klædelig end den to- radede Sommerfrakke, som den i enhver Retning erstatter. Dens Krave er meget lav bagtil og noget bredere foran ; Omfaldet er af MeUembrede og langt, Livet er aldeles sluttende og 3 à 4 cent, længere end den naturlige Taille; Ryggens Brede forneden er 12 cent, imellem Hofteknapperne; Folderne flade, Skjødet halvlangt uden formegen Vide og Ærmet lidt vidt over Albuen og gjennemskaaret for til Arms. Jacquetten til Morgentoilettet, som i Modsætning til „Jacquette ha- billée“ kaldes Chantilly, er fremdeles meget yndet, bæres alene, og syes til Efteraarsbrug af temmelig tykt Stof. Den er til at knappe meget høit med et lille Omfald uden Knaphul, er meget lang i Taillen og angiver kun denne meget svagt; Skjøderne ere korte og altid forsynede med temmelig store Patter (hvorunder Lommer), der sidde i lige Linie med det nederste Knaphul og Hofteknapperne. Vestene med et lille Omfald (Shawl), og til at knappe temmelig hait, ore endnu stedse de, der bruges meest; de passe forresten ogsaa bedst til de fleste af den Slags Frakker, som man bærer tilknappede. Man bruger imidlertid ogsaa Veste, navnlig toradede, med noget længere Omfald. Det er en Selvfølge, at Selskabsveste ere meget aabue i Brystet, med 3 à 4 Knapper forneden og — naturligviis — eenradede. Med Hensyn til Beenklæderne er det mærkeligt, at snævre og vide yndes lige meget, idet man til Selskabsbrug kun bærer snevre og til Pro- menade og Morgentoilettet derimod vide Beenklæder. Forklaring til Snittavlen. Fig. 1 - 4. Snittet af en Uniformskappe ; det bemærkes som en særdeles vigtig Omstændighed, at Halvdelen af Ryggen efter at Læggene ere lagte, holder i Halshullet 9 cent, (efter Overvide 48 cent.). Fig, 4—7. Snittet af en Interimspaletot for Armeens Offi- cerer. For Gardens Officerer ere trekantede Patter langs Sidesømmene reglementerede. Fig. 8—10. Snittet til en Jacquette (chantilly). Fig. 11—12. ditto af en Paletotsack passende til Contoir- og Forretningsdragt. Fig. 13- 16. Snittet af en Kjole. Fig' IT — 18. ditto af en Vest uden Krave til at knappe høit op. Fig. 18—19. ditto af en Vest med Krave til at knappe heelt op. Fig. 20. Snittet af et Par Selskabsbeenklæder. L’niforms-Reglement for Amtinænd og Stiftamtmænd. Galla. Mørkeblaa Uniformsfrakke med det reglementerede Guld- broderi og 2 Rader (åSStkr.) gule Knapper; Krave og Opslag af grønt Klæde. Mørkeblaa Beenklæder med Guldtresse af 4 cent. Brede. Epauletter som for Generaler, men med en broderet Krone i Feltet. Trekantet Hat med hvid Fjeder, Guldcordons og Stjerne- krampe samt Cocarde. Sabel eller Kaarde med militair Portd’épée. Gule Sporer. Daglig- Mørkeblaa Uniformsfrakke uden Broderi, 2 Rader Knapper, Krave og Opslag af samme Stof og Farve som Frakken. Skulder- distinctioner af tiirdobbelte Guldsnore med en broderet Krone. Mørkeblaa Beenklæder uden Guldtresse. Hue med Guldtresse og Cocarde. Sabel eller Kaarde med Portd’épée. Gule Sporer. Det bemærkes, at Uniformerne med Alt hvad dertil hører ere eens for Amtmænd og Stiftamtmænd. «MODEBLAD«, udgivet af Skræddermestrenes Forening i Kjøbenhavn, udkommer to Gange aarlig, i Marts og September; med Bladet følge et coloreret og et lithographeret Ark, indeholdende Tegninger af Klæder i formindsket Størrelse, Snittavler og Broderitegninger. — Betalingen er 2 Rdlr. aarlig. — Abonnement modtages i Kjøbenhavn hos Kunsthandler J. C. Farrer, Kongens Nytorv Nr. 24, i Provindserne, samt i Sverig og Norge paa alle Postcontoirer.— Abonnenter udenfor Kjøbenhavn betale særskilt Portoen. Louis Kleins Bogtrykkeri.