Modeblad
Nr. 1 - 28
År: 1862-1875
Forlag: Skræddermestrenes Forening
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 384
UDK: St.f. 687.1(05) Mod
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Almindelige Modebemærkninger.
Store Stykker.
Kraven altid meget lav bag, fortil noget bredere;
Ærmerne ere lige og mindre angivende Albuen.
Beenklæder
til Selskabsbrug ere halvvide indsnævrede ved Knæet,
faldende lige ned og snevre ved Foden.
Til daglig Brug benyttes de bestandig temmelig vide.
Veste.
Til Selskabsbi’ug med meget langt nedskaaret Shawl ;
til Promenade et lille Shawl, medens Morgenveste knappes
heelt op.
Modeberetning fra Paris.
Paris, d. 23. Septbr. 1864.
Endskjøndt Saisonen endnu ikke er begyndt, saa er man dog i de
fleste større Forretninger aldeles paa det Rene med Snit og Façon for de
forskjellige Arter af Klædningsstykker, og det synes som Anskuelserne og
Smagen i de toneangivende Kredse, saavelsom hos de messt ansete Skræddere,
idetmindste i Hovedtrækkene, gaae i een Retning.
Den halvsluttende Paletot vil saaledes blive det Vinterstykke, der
aldeles bestemt vil nyde Fortrinet for noget Andet. Man benytter saavel
sort som couleurt Stof til dan. Dens Façon, der rigtignok langtfra er
noget Nyt, fortjener ikke destomindre den Lykke den gjør. Den opstaaende
Deel af Kraven er lav og den omfaldende noget bredere, Lapellen er for-
oven noget bredere end Kraven; den syes meest med bedækkede Knap-
huller (Gylp), men dog ogsaa med to Kader Knapper, i begge Tilfælde
kommer det nederste Knaphul til at sidde 8 à 9 cent, under den naturlige
Taille i lige Linie med Lommerne, der sidde paatvers og dækkes af en
flirkantet Patte ; forneden i Ryggen er altid en Slids ; om Hofterne og for-
neden har den netop saamegeri Vide, der er nødvendig for at den kan
sidde frit og ugeneert; Ærmet, der er vidt over Albuen, ender, efter som
man synes, enten med et fast Opslag eller med nogle Stikninger, der
forestille et saadant.
Næst efter denne Paletot er den eenradede Sommerfrakke — svagt
afrundet fortil i Skjødet i Form af „Jacquette habillée“ — det Klædnings-
stykke, der i sit Slags nyder den meest ubetingede Gunst, idet den er
beqvemmere og lettere under et Overstykke og mere klædelig end den to-
radede Sommerfrakke, som den i enhver Retning erstatter. Dens Krave er
meget lav bagtil og noget bredere foran ; Omfaldet er af MeUembrede og
langt, Livet er aldeles sluttende og 3 à 4 cent, længere end den naturlige
Taille; Ryggens Brede forneden er 12 cent, imellem Hofteknapperne;
Folderne flade, Skjødet halvlangt uden formegen Vide og Ærmet lidt vidt
over Albuen og gjennemskaaret for til Arms.
Jacquetten til Morgentoilettet, som i Modsætning til „Jacquette ha-
billée“ kaldes Chantilly, er fremdeles meget yndet, bæres alene, og syes til
Efteraarsbrug af temmelig tykt Stof. Den er til at knappe meget høit med
et lille Omfald uden Knaphul, er meget lang i Taillen og angiver kun denne
meget svagt; Skjøderne ere korte og altid forsynede med temmelig store
Patter (hvorunder Lommer), der sidde i lige Linie med det nederste Knaphul
og Hofteknapperne.
Vestene med et lille Omfald (Shawl), og til at knappe temmelig hait,
ore endnu stedse de, der bruges meest; de passe forresten ogsaa bedst til
de fleste af den Slags Frakker, som man bærer tilknappede.
Man bruger imidlertid ogsaa Veste, navnlig toradede, med noget
længere Omfald. Det er en Selvfølge, at Selskabsveste ere meget aabue
i Brystet, med 3 à 4 Knapper forneden og — naturligviis — eenradede.
Med Hensyn til Beenklæderne er det mærkeligt, at snævre og vide
yndes lige meget, idet man til Selskabsbrug kun bærer snevre og til Pro-
menade og Morgentoilettet derimod vide Beenklæder.
Forklaring til Snittavlen.
Fig. 1 - 4. Snittet af en Uniformskappe ; det bemærkes som
en særdeles vigtig Omstændighed, at Halvdelen af Ryggen
efter at Læggene ere lagte, holder i Halshullet 9 cent,
(efter Overvide 48 cent.).
Fig, 4—7. Snittet af en Interimspaletot for Armeens Offi-
cerer. For Gardens Officerer ere trekantede Patter
langs Sidesømmene reglementerede.
Fig. 8—10. Snittet til en Jacquette (chantilly).
Fig. 11—12. ditto af en Paletotsack passende til Contoir-
og Forretningsdragt.
Fig. 13- 16. Snittet af en Kjole.
Fig' IT — 18. ditto af en Vest uden Krave til at knappe høit op.
Fig. 18—19. ditto af en Vest med Krave til at knappe heelt op.
Fig. 20. Snittet af et Par Selskabsbeenklæder.
L’niforms-Reglement for Amtinænd og Stiftamtmænd.
Galla.
Mørkeblaa Uniformsfrakke med det reglementerede Guld-
broderi og 2 Rader (åSStkr.) gule Knapper; Krave og
Opslag af grønt Klæde.
Mørkeblaa Beenklæder med Guldtresse af 4 cent. Brede.
Epauletter som for Generaler, men med en broderet
Krone i Feltet.
Trekantet Hat med hvid Fjeder, Guldcordons og Stjerne-
krampe samt Cocarde.
Sabel eller Kaarde med militair Portd’épée.
Gule Sporer.
Daglig-
Mørkeblaa Uniformsfrakke uden Broderi, 2 Rader Knapper,
Krave og Opslag af samme Stof og Farve som Frakken. Skulder-
distinctioner af tiirdobbelte Guldsnore med en broderet Krone.
Mørkeblaa Beenklæder uden Guldtresse.
Hue med Guldtresse og Cocarde.
Sabel eller Kaarde med Portd’épée.
Gule Sporer.
Det bemærkes, at Uniformerne med Alt hvad dertil
hører ere eens for Amtmænd og Stiftamtmænd.
«MODEBLAD«, udgivet af Skræddermestrenes Forening i Kjøbenhavn, udkommer to Gange aarlig, i Marts og
September; med Bladet følge et coloreret og et lithographeret Ark, indeholdende Tegninger af Klæder i formindsket
Størrelse, Snittavler og Broderitegninger. — Betalingen er 2 Rdlr. aarlig. — Abonnement modtages i Kjøbenhavn hos
Kunsthandler J. C. Farrer, Kongens Nytorv Nr. 24, i Provindserne, samt i Sverig og Norge paa alle Postcontoirer.—
Abonnenter udenfor Kjøbenhavn betale særskilt Portoen.
Louis Kleins Bogtrykkeri.