Den Danske Lods

152 Kapjtel IV. Kattegat. Strøm ni. ni. i Farvandet inden for Skagen. 1 alle Farvandene inden for Skagen træffes den Særegenhed, at Springfloden kommer 1 à 2 Dage før Nymaane og Fuldmaane, medens den i Nordsøen indtræffer 1% à 2% Dag efter disse. De anførte Havnetider og Middel-Springflods Højder er bestemt ved de paa for- skellige Steder i de danske Farvande opstillede selvregistrerende Vandstandsniaalere. I det følgende findes Angivelser for andre Steder, der skriver sig fra ældre Observa- tioner, men som er tilstrækkelig nøjagtige til praktisk Brug. Endvidere henvises til, hvad der nedenfor under Strøm meddeles om Ebbe og Flod og om de dermed i Forbindelse staaende Fænomener. 2 andstand. Stormflod. De i de danske Søkort over Farvandene inden for Skagen angivne Dybder er opgivet til Middel-Vandstand (daglig Vandstand). Afvigelserne fra denne skyldes under rolige Vejrforhold Ebbe og Flod og andrager kun 0,15 m til begge Sider. Derimod kan stormende Vinde paa Grund af Farvandenes Snæverhed og uregelmæssige Form foraarsage en betydelig større Niveauforskel. Stormende Kuling med S.-lig Strøm fremkalder ikke sjældent en Vandstand, der er 0,g à 1 m under Middel- Vandstand, ligesom stormende Kuling med N.-lig Strøm kan give 0,6 à 1 m over Middel- V andstand, og den her nævnte Niveauforskel kan i snævre Farvande blive endnu større. Atmosfæriske Forstyrrelser af orkanagtig Karakter, der dog kun sjældent ind- træffer, kan i vore snævre Farvande foraarsage saa betydelige Ophobninger af Vand, Stormflod, at store Oversvømmelser finder Sted, medens paa andre Steder Grunde, der med Middel-Vandstand har flere Meter Vand, bliver tørre. Af saadanne Storm- floder kan nævnes den, der indtraf den 12te—13de November 1872, og sem toraarsagede store Ødelæggelser paa de danske og tyske Kyster ved Østersøen, hvor Vandet flere Steder steg indtil 3 m over Middel-Vandstand. Vedholdende og stormende E.-lige Vinde var ved denne, som ved tidligere Lejligheder, Aarsag til den store Ophobning af Vandet. Is. Klimaet i Danmark medfører af og til saa inilde Vintre, at ingen Is fore- kommer af den Betydning, at Skibsfarten paa de danske Havne eller gennem Kattegat, Sundet og Bælterne til Østersøen hindres. Der er endog Eksempel paa Vintre, i hvilke aldeles ingen Is er forekommen undtagen paa meget flakke Landgrunde, som f. Eks. Flakkene omkring Ltesø, og i indelukkede Smaafarvande med ringe Dybde, og da hoved- sagelig dannet ved svag Nattefrost; men saadanne helt milde Vintre maa dog regnes til Undtagelserne. I de fleste Vintre forekommer der Is, som mere eller mindre er Skibs- farten til Besvær om end stundom kun i kort Tid. Af Optegnelser over Fyrskibenes Inddragning i en Periode af 38 Aar fremgaar det, at Fyrskibene gennemsnitlig ind- drages hver 3die Vinter. Naar Fyrskibene inddrages, er de gennemsnitlig inddraget i c. 36 Dage. Vintre, i hvilke Skibsfarten gennem Kattegat, Sundet og Bælterne helt standser for længere lid paa Grund af Isforholdene, er sjældne. Den tidligste Dato, paa hvilken Isdannelse er begyndt i Hovedfarvandene, er 6. December, og den seneste Dato paa hvilken, der er set Isstykker i Sundet, er 11. Maj. En saa tidlig og saa sen Forekomst af Is indtræffer imidlertid, meget sjeldent, og man kan gaa ud fra, at Isen i Almindelighed ikke viser sig for i Januar, og at den atter gaar i Marts. Gennemsnitsdatoen for den fofiste Isdannelse i Sundet er den 25. Januar, medens Isen gennemsnitlig atter er forsvundet den 19. Marts. Islæg i Hovedfarvandene finder dog sem Regel kun Sted i 1 af 3 Vintre. Isen indfinder sig i Farvandene inden for Skagen med E.-lige Vinde, hvilke om Vinteren giver de laveste Temperaturer. For det Meste sætter disse Vinde først ind med Stadighed ved Midten af Januar Maaned eller endog senere, og der medgaar da