ForsideBøgerDen Danske Lods

Den Danske Lods

År: 1919

Forlag: J. H. Schultz A/S Universitetsbogtrykkeri

Sted: København

Udgave: 9

Sider: 704

UDK: 627.9 Dan

Udgivet Af Det Kongelige Søkort-Arkiv

Niende Udgave

Pris: Kr. 8,00

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 724 Forrige Næste
172 Kapitel IV. Kattegat. Frederikshavn—Hals. hovederne ved Indløbet til Inderhavnen har man for Indgaaende en grøn Lanterne, om Styrbord, en rød om Bagbord. Fyrpæle. Taagesignal gives med Sirene fra Fyr huset paa N.-Molen, To-Stød hver 1 Minut. Naar Sirenen er i Uorden, gives samme Signal med Haandkrafts-Taagehorn. Tidssignal. (Sc Side 99). Stormvarsel-Station. (Se Side 100) Masten staar paa Havnepladsen inden for den S -lige Moles Inderende Opslagskassen findes paa Toldboden i Nærheden af Havne- kontoret. Kuling-Signaler. (Se Side 102). Lods. I Frederikshavn bor Lodser, der lodser N. paa til Skagen, S. paa til Sundet, Nyborg og Korsør samt Fredericia. (Se Side 65 og 148). Besejling af Frederikshavns Havn. Til Anduvning forN. og E. fra kommende Skibe tjener Hirsholm Fyrtaarn og de høje Bangsbo-Bakker med den hvide Flade Kirke paa det Højeste. To Løb fører til Havnen, det ene S. om Marens-Rev og Brune-Rev og N. om Borrebjerg; det andet SW. om Laurs-Rev. Mærket for det førstnævnte Løb er »en kendelig, spids Høj, Berreknob, paa Bangsbo-Bakker N.-lige Affald overet med det S.-lige Molehoved« (88); i hvilket Mærke man kan staa lige ind til Havnen i ikke under 6,9 m Vand. For Udgaaende i dette Mærke er man klar af Marens-Rev og kan staa N. paa E. cm Hirsholmene, naar »W.-Siden af Skansen paa Deget er trukket til den hvide Sten paa samme 0«. Mærket for det andet Løb, der ligeledes bærer lige ind til Havnen, er »Frederikshavn Kirke mellem Molehovederne«. Kommende S. fra, kan man benytte Mærkat »Frederikshavn Mølle overet med Kastellet« (89). I begge Mærker er der ikke under 7,s m. For Anduvning om Natten tjener Skagen, Hirsholm, Nordre-Rønner og Frederiks- havn Fyr. Kommende N. fra E. om Hirsholmene, kan m^D, saa snart det grønne Lys fra Hirsholm Havnefyr ses, holde noget W.-ligere, og Vinklen med hvidt, fast Lys mellem Blinkene fra Hirsholm Fyr advarer da for Grundene, ud for Frederikshavn. For Sej- ladsen gennem det N.-lige Løb tjener den hvide Vinkel i N.-Molens Fyr, gennem det S.-lige Løb leder »det røde Lynfyr og det røde Fyr med Formørkelser overet«. (Se Side 171). Kysten Iva Frederikshavn iWHals (56° 59%' N. io° 20' E.). s. for Frederikshavn hæver Landet sig i de høje Bangsbo-Bakker, der med et smalt Forland, ud mod Kysten fortsættes mod S. til hen imod Sæby. S. for denne By er Landet fladt, jævnlig klitformet, til hen imod Stensnæs, hvor det atter hæver sig noget inden for den I % Sm brede, lave Kyst. Mellem Stensnæs og Hals er Landet fladt og delvis skov- bevokset; inde i Landet hæver Jyske-Aas sig. Kendelige Punkter er den højtliggende Flade Kirke, Fiskerlejet Bangsbo-Strand, der nu næsten er sammenbygget med Frederikshavn, den højtliggande, hvide Karup Kirke, Sæby ni ed sin Kirkd, Lyngsaa Kirke, Flækkerne Vorsaa, Soraa og Asaa, de to sidste med Møller, Fiskerlejet Hov med Kapel og Molle (92), Hals Kirke og Egense Fyrtaarne samt Indsejlings-Baakeme ved .|L—— Indløbet til Limfjorden (94), og endelig Hals-Barre Fyrtaarn (93) ud for Indløbet c. M/2 Sm fra Land. W. for Stensnæs ligger et Bakke- tJ() Hals Kirke. parti, hvis S.-lige Del hedder Holdenbjerg, der falder brat af mod S. N.-ligere paa samme Bakkeparti ligger Degnens-Høj, bestaaende af to mindre. Høje, og endelig ligger i WSW.-lig Retning for disse det alt nævnte store, høje, delvis skov- bevoksede Bakkeparti, Jyske-Aas (92), hvis højeste Punkt er Knarhøj.