Den Danske Lods

184 Kapitel IV. Kattegat. Randers-Fjoid. I ■ Halmvisk i 2,8 m Vand og hvide Stager uden Topbetegnelse i 5,5 m Vand. Paa Grunden N. for Løbet, omtrent N. for Udbyhøj Fyr staar en Pæl i Betorklods. Paa Grunden E. for Løbet, omtrent W. for Udby, staar en Baake med et hvidt Kryds paa Toppen i m Vand. Denne tjener til at angive Stedet, hvor udgaaende Skibe skal begynde at dreje, for at gaa klar af Møllegrund. Handers har c. 24 450 Indbyggere. Maskin- og Kedelværksteder til Repara- tioner findes. Lods bor i Byen og lodser til Udbyhøj. lianders Havn har 4 à 5,7 m Dybde. Tidssignal. (Se Side 99). Broer. Udbyhøj Anlægsbroer. Paa N.-Siden af Fjorden en Bro. Dybden er 2,om. I den tilhørende Vinterhavn er Dybden 2,0 m. Paa S.-Siden en Bro. Dybden 2 m. Voer Anlægsbro. Ved Voer findes en 180 m lang Anlægsbro med et 19 m bredt Brohoved, ved hvis Yderende der er 4,7 m. Herfra er der Færgefart til Mellerup Færge- bro paa den anden Side. Mellerup Broer. Der er 2 Broer, nemlig Færgebroen og Anlægsbroen, den sidste 400 m N. for Færgebroen. Dybden ved Færgebroen 1 m. Overfart til Voer Færge- bro. Dybden ved Anlægsbroen 2 m. Ugelhuse Anlægsbro. S.-Siden af Fjorden. Dybden 2 m. N.-lige Vinde giver indtil 0,6 m Højvande, S.-lige indtil 0,6 m. Lavvande. Østrup Anlægsbro. N.-Siden af Fjorden. Dybden 2 m. N.-lige Vinde giver indtil 0,6 m Højvande, S.-lige indtil 0,6 m Lavvande. Slæbedamper. Lodserne ved Udbyhøj kan besørge tilkaldt en Slæbedamper, som tilhører Randers Havn, til at tage Skibe paa Reden eller i Løbene. Anduvning og Besejling af Hander s-JTjord. Paa Grund af Løbets Snæverhed og den liaarde Strøm fraraades det Skibsførere at søge ind i og besejle Randers-Fjord uden Lods, medmindre de er lokalt kendte. Hvis Lodsen under Paalandsstorm og Sø er forhindret i at komme ud, kan mindre Skibe med 2,s à 3,0 in Dybgaaende staa ind over Barren og ankre mellem Baaken og Kirkegrund, h,vor der er Plads til 2 à 3 Skibe, og der afvente Lodsen. Større Skibe maa forblive uden for Barren, indtil Lodsen kan komme ud. Fjordmundingen er paa Afstand meget kendelig som Lavningen mellem Bakken, hvorpaa Udbyhøj Fyr staar, og Sødringholm-Skov, selv i usigtbart Vejr viser denne Lav- ning sig meget tydeligt. Efterb.aan.den som man nærmer sig Fjorden, viser den hvide Sødring Kirke, Fyr huset og Baaken sig. N. fra kommende Skibe maa vogte sig vel for Boels-Rev og den NE. derfor liggende 3,8 m Stenpulle, ligesom de ogsaa med høj Sø bør undgaa Boéls-Plade. Man søger Mærket : »Fyrbygning og Baake overet« og staar i dette, indtil man faar Anduvnings-Vageren, som staar tæt S. for Mærket, i Sigte. Fra Vageren staar man S. om Klokketønden og videre Fjorden ind følgende Afmærkningen. Om Natten gaar man i Udbyhøj Fyrs N.-ligste Vinkel med hvidt, fast Lys klar af Boéls-Rev og 3,8 m Stenpullen i 5,3 m Vand. Udbyhøj Fyrs S.-ligste Vinkel med hvidt, fast Lys fører S. om det lægeste Vand paa den W.-lige Del af Tangen. Lystønden Tangen NW. tjener til Vejledning for Sejladsen W. om Tangen. Dybtgaaende Skibe, som kommer S. fra, bør fra Fornæs styre op mod Lys- og Fløjtetønden Tangen NE. og staa N. og W. om Tangen og S. om Boels-Plade.