Den Danske Lods

Kapitel IV. Kattegat. Vester-Renden. 289 Man kan ogsaa, for at søge Store-Bælt, fra Fyrskibet Anholt-Knob staa ned mod Syret paa Lysegrund og derefter mod Fyrskibet Schultz's-Grund. Om det end ikke kan anbefales store Skibe, kan det for mindre Skibe ikke siges at være forbundet med nogen Fare eller Vanskelighed at anduve Store-Bælt i Taage; man maa nemlig lægge Mærke til, hvorledes 20-m Kurven, navnlig paa Farvandets E.-Side, viser af for alle Grunde,, og til den gode Vejledning, som den dybe Rende giver, saavel ud for Sejrø NW.-Ende, som ud for Revsnæs. For Besejling af det samme Farvand S. fra findes tilstrækkelig Anvisning i det ovenfor om Besejlingen N. fra angivne; dog skal det bemærkes, at det, naar man kommer S. fra, er nok saa bekvemt at benytte Vejen S. om Schultz's-Grund og N. om. Hesselø og Lysegrund. Er man under Besejling af Øster-Renden nødt til at søge Tilflugtsliavn eller Anker- plads paa den svenske Kyst henvises til, hvad herom tidligere er sagt. Gode, danske Tilflugtshavne i Kattegat er Frederikshavn og for mindre Skibe Skagen, Grenaa og Anholt. Farvandet mellem Læsø og Anholt er ikke Genstand for nogen egentlig Besejling og kan heller ikke anbefales dertil paa Grund af det fra Læsø langt udgaaende Flak, den i det hele taget ujævne Bund og Vanskeligheden ved at bestemme sin Plads. Man skal saaledes være N. for 10-m Kurven paa Flakket S. for Læsø, før man kan faa den høje Byrum Kirke i Sigte. Besejling aï Vester Senden. N. fra i sigtbart Vejr byder Besejlingen af Vester-Renden ingen Vanskeligheder, da, om Dagen H irsholm, Frederikshavn og de tid- ligere nævnte kendelige Punkter, blandt hvilke særlig Sæby Kirke, yder god Vejled- ning, medens de om Natten erstattes af Skagen, Hirsholm, Nordre-Rønner og Læsø-N W .- Rev Fyr. Fra Fyrskibet Skagens-Rev sættes Kursen godt fri af Hirsholmene, derfra W. «m Læsø-NW.-Rev og ned mod Læsø-Rende Fyrskib. Er Fyrskibet ikke paa Plads, giver Fyret paa Læsø-NW.-Rev tilstrækkelig Vejledning til at staa mellem Dvalegrunde og Landgrunden paa Læsø W.-Side. Under Krydsning bør man ikke komme N.-Siden af Læsø-NW.-Rev nærmere end i godt 20 m, og ikke nærme sig dette Rev N. fra mere, end at »Jyske-Aas ikke trækker S. for Holdenbjerg«, før »Karup og Sæby Kirker har været overet«. For i usigtbart Vejr at søge Vester-Renden maa man ikke komme Hirsholmene Hærir.ere end i 20 m, og naar de er passeret, holdes den jyske Side af Læsø-Rende for at Undgaa Læsø-NW.-Rev; fra dette staar man Renden igennem, idet man ikke kommer Bvalegrunde nærmere end i 13 à 15 m Vand. Dybene W. og E. for Ryggen yder i For- bindelse med Sirenen paa Læsø-Rende Fyrskib god Vejledning under denne Sejlads. Er Skibet bestemt til Store-Bælt, sættes, naar Læsø-Rende Fyrskib er passeret, Kurs paa Østre-Flak Fyrskib, paa hvilken Kurs der holdes det dybeste Vand. Kursen gaar dog tæt til det formentlige Vrag med 5,8 in Vand, se Side 282. Naar Fyrskibet @stre-Flak er passeret, styres E. om Lystønden ved Tangen, hvilken Grund, store Skibe i usigtbart Vejr ikke maa komme nærmere end i 11 à 12 m Vand, og derefter E. om Bornæs. (For Sejlads videre S. paa, se Øster-Rendens Besejling). Er Skibet bestemt til Sundet, sættes, naar Østre-Flak Fyrskib er passeret, Kurs efter Hesselø, idet man vogter sig vel for Strømmen, især den S.-lige Strøm, som navnlig “led SW.-lig Storm sætter stærkt NE. i, altsaa lige ind paa Grunde og Puller S. for Læsø. Med usigtbart Vejr maa man derfor, ved. at holde Loddet gaaende, sikre sig at gaa klar af Anholt, og man maa under de ovennævnte Omstændigheder anse en Forsætning af 2 8m j Timen i NE.-lig Retning som ikke ualmindelig. I usigtbart Vejr bør man gaa om Lysegrund og ikke staa ned mod Sundet, før man liar 30 m, en Dybde, der maa 37