Krig
A Og B

76 over Floden er haabløst, hvis Fjenden gaar lige paa. Derimod giver Bro- hoveder Lejlighed til at falde over ham, dersom han vil omgaa Stillingen og undlader at sikre sig. Om Fjenden skal standses hinsides B jærgk æder, v ide Mose r og Skovland eller angribes, naar hans adskilte Kolonner viser sig paa denne Side, afhænger af Omstændighederne45). Ved at lægge Hovedtorsvaret frem, udsætter man sig for at blive omgaaet, da man ikke kan spærre alle Stier. Ved at tage Stilling bagved, gør man sig Vejen fremad trang; Bjærge giver ogsaa Fjenden Rygstød46). Stundum bliver stedlige Kampkaar af- gørende. Forsvaret ordnes paa lignende Maade som ved bloder. Tvær- dale og Vejknuder bagude Idiver Udgangssteder for Modangreb og lilførsel. I Bjærgpasser er Fjældknuder, der behersker visse Strækninger, ofte vig- tigere end selve Vejen. Jo længere Overgangene er, des lettere samles alle Kræfter til den afgørende Kamp. Har Fjenden først overlegne Kræfter ovre, maa Forsvareren vide, livad han vil, og møde med samlede Kræfter eller undvige til næste Forsvarslinje. Er det hans Mening at optage Kamp, skønt hans Kræfter staar spredt, er del- intet andet for end at samle bagud til Slag. For Angriberen er hverken Maal eller Hærveje saa ligetil, som synes skulde. Foruaen til Fjendens Hære, Fæstninger, Spærreforter og gun- stige Forsvarsstillinger, skal han tage Hensyn til udenforstaaende Magter, og selv Tilstanden i Land, man kalder sit, har Indflydelse. Skønt det var tvivl- somt, om Kræfterne slog til, fandt Buller det saaledes i 1899 nødvendigt at undsætte Natal, Kimberley og Mafeking samtidig, for at Kaplan- det ikke skulde rejse sig, og helt Uret havde han ikke47). , Man kan enten vælge Fjendens Hær eller Land og Byer, man ønsker at faa i sin Magt, til Maal. Hæren kan flytte sig, men et Sted maa den være, og et Sted skal den søges, — det bliver altsaa paa en Maade Maalet, dersom man vil den til Livs*). Stundum er Sagen indviklet, idet Fjenden staar spredt eller er for langt börte til, at det lader sig for- udse, hvor man skal regne med hans Hær, eller Ens egne Kræfter er delte, en Forbundsfælle, uden hvis Hjælp et Angreb synes haabløst, evner fore- løbig ikke at gribe ind osv.48). I saa Fald gælder det snart at naa en vis Linje, snart at faa Forbindelse med andre Styrker eller forekomme f jenden et eller andet Sted, hvor man endnu liar frie Hænder. — At tage Land og Byer b1iver a1dri g afgørende, saalænge Fjenden med eller uden Hjælp eri Stand tilattage dettabtetilbage. Faren herfor voxer, hvor man tvinges til at splitte sine Kræfter for at sikre Tilførsel og holde Landet i Ave. Skulde nogenlunde jævnbyrdige Kræfter under slige Omstændigheder bryde samlet frem, er der intet andet for end at samle bagud — ellers oprives Afdelingerne enkeltvis af Over- magt49). Tager man for en Gangs Skyld Land uden at søge fjendens Hær, *) Jfr. s. 50.