Meddelelser Om Dansk Guldsmedekunst

110 Den nyere Tid. gudinden til Thorvaldsens Museum o. s. v., ja han brændte i Terra- kotta den store Frontongruppe til Kristiansborg Slot. Det var i Kristian VIITs Tid, at han udførte disse store Arbejder, men for ham som for Flere var den nævnte Konges Død et Vendepunkt. De store Bestillinger ophørte, men derfor søgte han ikke tilbage til Guldsmederiet. Paa Udstillingen i 1852 udstillede han bl. A. Jern- kogekar, og senere forfærdigede han navnlig Pletarbejder, men hvad han end syslede med, var han altid omhyggelig for sit Arbejdes Form, og med Haand og Mund kæmpede han for, «at det Skjônne kun har höjere Berettigelse, forsaavidt det staar i Harmoni med det Gode.» Det sidste Arbejde, han personlig har udført, er den her afbildede Kande, som han i Aar, i sit 85de Aar, har udført og skjænket til Hvilehjemmet paa Sofienberg ved Rungsted 1 Der var imidlertid selvfølgelig andre Guldsmede end Dalhoff, mærkes kan saaledes de samtidige Hof-Guldsmede Nikolaj Christen- sen og Povl Besen Eggersen, der begge leverede Gjenstande til det gjenopbyggede Kristiansborg Slots Udstyrelse, og da taknemlige danske Medborgere 1843 ved Festen paa Skamlingsbanken overrakte Peter Hjort Lorenzen et Drikkehorn med den meget sigende Indskrift: «Han vedblev at tale Dansk», var det udført af Guldsmedene C. A. Bjerager og C. J. Worm og ciseleret af Julius Hougaard. Guld- smedene stræbte fremad. Den Rejersenske Fond hjalp saaledes i 1834 Guldsmed E. J. A. Uhenius til Anskaffelse af de til Fremme af hans Virksomhed som Emaljør nødvendige Apparater, og samme Aar gav Fonden Guldsmed C. F. Madsen et rentefrit Forskud til Udvidelse af hans Virksomhed2. Man virkede og arbejdede, men dog var Udviklingen ikke saaledes, som den kunde ønskes. Af Guldarbejde indførtes der stadig betydeligt, og de indenlandske Arbejder gjordes gjennem- snitlig af saa slet Guld, at de ingen Kredit havde; man stræbte kun efter Billighed. Af Sølvarbejde forfærdigedes her ikke Lidt, men det skete i en Mængde smaa Værksteder væsentligt for de storre Guld- smede, Boutiks-Guldsmedene, som for en stor Del kun vare Handlende. Det var tilmed kun kurante Sager, der forarbejdedes her. Storre Ar- bejder bestiltes sjældent, hedder det endnu i 1844, og derfor stod