Tordenvåbenet I Kultus Og Overtro
En Komparativ Archæologisk Undersøgelse

 18 Chr. Blinkenberg Fra et andet jordtempel i en Parialandsby bragte nogle drenge L. et sæt stene, hvoraf de to var gamle stenøxer, den tredje en anden spidst tilløbende sten (se fig. 2). Dette bragte ham på den tanke, at de andre spidse stene fra Paria-altrene kun er surrogater for sten- øxer, der på lavlandet findes meget sjældnere end på bjærgene. „Denne tanke bestyrkes jeg i ved den kends- gerning, at i alle de landsbyer oppe i Shevaroybjærgene, hvor planteren havde borttaget stenøxer fra altrene, havde beboerne erstattet dem enten med naturstene el- ler med stenstumper, der havde nogenlunde form af sådan en øxe.“ 1 disse traditioner både fra Negrene i Vest-Afrika og fra de dravidiske folk i Syd-Indien har vi fundet et ele- ment, som mangler i den europæiske overlevering, vi hidtil har betragtet, og som der er al sandsynlighed for at kristendommen kan have udryddet. Selve torden- stenene betragtes som guder, kaldes guder og dyrkes med ofre; når det om Negrene på Guineakysten hedder, at de ikke tør sværge falsk i nærheden af en tordensten, er det den samme tanke, der ligger til grund: stenen er en gud, der i så fald vil straffe dem. III. Tordenstenen i den græske oldtid. Det er sandsynligt, at en folketro, der er så vidt ud- bredt , er meget gammel: der kan næppe være tvivl om, at forestillingen om tordenstenen har forplantet sig fra folk til folk over hele det store område og ikke er op- stået spontant i så overensstemmende en skikkelse og med så mange fælles træk i forskellige egne.