Beretning Til Indenrigsministeriet Om Ernæringsraadets Virksomhed I Høstaaret 1917-18
Ved Ernæringsraadets Sekretær

Kapitel III. Principper for Salg af Foderkorn fra Statslager. Som Foderkorn solgtes Byg til Brug for Svin og Høns, og Havre og Bland- sæd væsentligst til Anvendelse til Hestefoder. Intet Statslager maatte udlevere Foderkorn uden Rekvisition fra det kommunale Nævn. Foderkornet udleveredes til saadanne Priser, at Ernæringsraadet fik sine Omkostninger til Lagerleje, Transport, Oplægning og lign, dækket, og i Overensstemmelse hermed for- højedes Priserne Aaret igennem, indtil de fra Januar Maaned 1918 var naaet til 2772 Kr. pr. 100 kg for Havre og Blandsæd til Heste og 25 Kr. pr. 100 kg for Byg eller Blandsæd til Svin og Høns, hvilke Priser fastholdtes Resten af Høstaaret. De nævnte Priser var Udsalgspriserne fra Statslager, men det var en almin- delig Regel, at de kommunale Nævn var berettiget til at tillade Statslagrene, hvor Nævnene skønnede det nødvendigt, at forhøje Udsalgsprisen med indtil 3 Øre pr. kg, saaledes at Forhøjelsen tilfaldt Slatslageret som Godtgørelse for Svind, uforholdsmæssig lang Transport og Udlevering i Smaapartier paa 15 kg og derunder. For at faa Ensartethed i Bedømmelsen af, hvilke Husdyrejere der kunde tilkomme Foder fra Statens Lager, indførte Ernæringsraadet Hasdyrlister, som man paalagde de kommunale Nævn at føre, og paa hvilke hver Husdyrejers Navn, Bopæl og andre Identificeringsbetegnelser blev opført, ligesom Nævnet opførte, hvormeget der anvistes af de forskellige Kornsorter, samt gav en Række Oplysninger til Begrundelse for Anvisningen. Listerne indsendtes hver Maaned for Hestefoderets Vedkommende til Ernæ- ringsraadets Hestefoderafdeling, for Svine- og Hønsefoderets til Ernæringsraadets Afdeling for Fordeling af Foderstoffer til disse Dyr. I de nævnte Afdelinger blev Listerne gennemgaaet, og det blev efterset, om de Oplysninger, der var givet, virkelig berettigede til Anvisning af Foder. Hvis dette ikke var Tilfældet, blev de paagældende strøget fra den følgende Maaned at regne. Hvis der fore- laa særlige Forhold, førtes der Korrespondance derom med Nævnene, og kunde man ikke komme overens ad denne Vej, hørte man Amtsnævnet om Sagen og traf paa Grundlag af dettes Redegørelse sin Afgørelse. Ved dette Listesystem opnaaede Ernæringsraadet: 1) at man til enhver Tid havde en bestemt Oversigt over, hvormeget Foder- korn Nævnene anviste, og kunde sammenholde dette med de Kornkvanta, 4