Tropeskovbrug

135 og 6 s. pr. Ib.; i 1910 gik den stærkt i Vejret og var oppe over 12 s., men dalede saa atter; Nedgangen fortsattes til 1913, hvor brasiliansk »Fine Hard Para« endte i lidt over 3 s., medens Plantagegummi gik ned i lidt over 2 s. I 1914 svingede Fine Hard Para omkring og lidt under 3 s. Plan- tagegummi, der var underkastet større Svingninger, holdt sig noget over 2 s.; 1915 bragte Prisen op til 4 s.; men 1916 saa den atter dale til omkring 2 s. 6 d. Mellem April 1913 og Februar 1915 har Fine Hard Para, naar to korte Perioder undtages, staaet betydeligt højere i Pris end Plantagegummi; fra December 1915 til Maj 1916 var Forholdet omvendt, dog med mindre Forskel; men derefter rykkede Fine Hard Para op igen. I Begyndelsen af 1917 har Priserne ligget nær ved hinanden, noget over 3 s. Udnyttelse af Heveas Fro. Da et voksent Paragummitræ bærer mellem 100 og 200 Frugter om Aaret, har man søgt at finde Maader til at gøre dette Forhold nyttebringende. Saa længe man tilplantede store Arealer med Hevea hvert Aar, var der et godt Marked for Frø til Saaning; men efterhaanden som det aarlige Kul- turareal er aftaget, baade absolut og relativt, har denne Ind- tægtskilde tabt sin Betydning. Som omtalt tidligere er Heveas Kimblade, der fylder hele Frøet, meget olieholdige, og da Olien har omtrent samme Egenskaber som f. Eks. Linolie og Valmuefrø-Olie, har man undersøgt Muligheden af at udvinde den. Ved Analyse har man fundet, at Frøene i tør Tilstand indeholder c. 50 pCt. Olie, og da man i moderne Oliemøller kan udpresse næsten hele dette Olieindhold, er det forstaaeligt, at man nu bestræber sig paa at linde Metoder til en praktisk Udnyttelse af dette Biprodukt. Der har desværre vist sig forskellige Vanskeligheder; Frøene tager let Skade under Transport, saa at Oliens Værdi for- ringes stærkt, det er derfor nødvendigt før Forsendelsen at underkaste Frøene en grundig Tørringsproces, og man maa under Transporten skærme dem mod Fugtighed. Da man lagde Mærke til, at Frøene holdt sig godt, naar de kunde blive i Frugtskallen, tænkte man sig Muligheden af at lor- sende dem paa denne Maade; men da selve Frøene kun ud- gør c. 60 pCt. af Frugtens Vægt, og da Frugterne indeholder cepnil .......potatisens