Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

14 DYRENES LIV iagttage Vandfladen, og styrter sig uforfærdet ned efter sit Bytte, selv hvor Vandet skummer og bruser. Ved Bredden løber den rask hen ad Stenene, idet den vipper med Halen paa Vipstjærternes Vis. Fra Smaastenene vader den dybere og dybere ud i Vandet, indtil dette slaar sammen over den. I Reglen bliver den dog kun 15—20 Sekunder under Overfladen. Naar den svømmer, tager den undertiden Vingerne til Hjælp. Dens Flugt minder om Isfuglens, men har maaske endnu mere Lighed med Gærdesmuttens. Oftest flyver den kun fra den ene Sten til den anden, men naar den forfølges, svinger den sig undertiden op over Trætoppene ved Bredden og forlader da for en kort Tid Vandet. Vandstæren er overalt, om ikke sky, saa dog højst agtpaagivende. For Mennesket flygter den allerede paa Afstand; men lidt efter kan den dog, hvor der fredes om den, blive ualmindelig fortrolig med det. Ved Vandmøller staar den saaledes gerne paa en venskabelig Fod med Mølleren og hans Folk. Ja i Byen Baden-Baden har man endog haft Eksempel paa, at et Par Vandstære foretog deres Dykkerkunster udenfor de bedst besøgte Gæstgiversteder i alle Badegæsternes Paasyn, fordi de fra tidligere Tider vidste, at de intet havde at frygte. Det sædvanlige Skrig er et højt »Tserp, tserp!« Hannens Sang er en sagte, behagelig Kvidren, som ligner Blaahalsens og Gærdesmuttens Toner. Selv i streng Kulde synger Vandstæren, naar blot Himlen er klar. Føden bestaar næsten udelukkende af Insekter og deres Larver. Der forsikres, at Vandstæren om Vinteren fortærer smaa Muslinger og Smaaflsk; at den tildels lever af Fisk, er næppe nogen Tvivl underkastet. Den bygger Rede i Jordhuller ved Aakanter, under Broer og i Vandmøller, sjældnere i hule Træer. Reden bestaar af Mos, Græs, Straa og Løv og har altid et kunstigt eller naturligt Tag og et kort og snævert Indgangsrør. De 4—6 Æg er glinsende hvide; Hunnen ruger saa ivrigt, at den kan tages paa Reden. En anden Gruppe af Familien omfatter Klippesmutterne (Monticola). I Tyskland forekommer der to Arter: Stendroslen og Blaadroslen. Stendroslen eller Bjergdroslen (Af. saxa-tilis) er en prægtig Fugl af 23 Ctm.s Længde. Den er smuk, blaa-graa paa Hoved, Forhals, Nakke og Overgump; paa Ryggen blaalig-hvid eller hvid og underneden smuk rustrød. Vingerne er sortbrune. Dens egentlige Hjem er Bjergene i Italien og Grækenland. Dens Sang er smuk og afvekslende, hvorfor den ofte holdes i Bur. Blaadroslen (Af. cyanus') er lidt større end den foregaaende. Hannen er ensfarvet skiferblaa; de mørkere Sving- og Styrefj r har blaa Rande. Den har hjemme i Sydeuropa, Nordafrika og en Del af Mellemasien. I Italien, paa Malta og i Grækenland er den meget