Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder
Forfatter: A. Brehm
År: 1907
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 535
UDK: 59
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
DYRENES LIV
Alle Drosler vandrer i Selskaber, der undertiden er uhyre talrige, og som allerede samles i Norden; deres Træk foregaar i betydelige Højder, sædvanlig ikke stort under 2000 Meter. Naar disse Flokke, der tæller flere Tusinder, pludselig kaster sig ned over en Skov, kan Vingeslagenes Brus og Luftstrømmenes skarpe Lyd bringe Tanken hen paa et Meteorfald; og selve Nedstyrtningen sker med en saadan Hastighed, at de enkelte Fugle ikke kan ses, før de allerede sidder paa Træerne.
# *
❖
Sangernes anden Underfamilie omfatter Græssmutterne (Syl-viinae), smaa Sangfugle med slankt, tyndt sylformigt Næb, kort eller højest middellangt Løb, oftest afrundede Vinger og silkeblød Fjerdragt.
Lidt over 100 Arter tilhører denne Underfamilie, der er udbredt over hele den østlige Halvkugle og kun mangler i Amerika. Alle Klima- og Højdebælter, hvor Jorden bedækkes af Vegetation, oplives af disse tiltalende Smaafugle, der smutter behændigt igennem de højeste Trækroner som den tætteste Rørtykning, og hvis Sanser og Begavelse er harmonisk og højt udviklet. De er tillidsfulde, hvor der er Grund dertil, og sky og vagtsomme, hvor de har gjort bitre Erfaringer. Med andre Fugle lever de, saa længe det er dem muligt, i den bedste Forstaaelse, og overfor Ungerne viser de ofte en rørende og opofrende Kærlighed. Alle de i Norden levende Arter er Trækfugle, og de fleste kommer først hertil efter Foraarets Indtræden. Ungerne fodres udelukkende med Insekter, som ogsaa vedbliver at være de gamle Fugles Hovedføde; men hen paa Eftersommeren forsmaar disse dog ikke Bær og anden Frugt. Virkelig Skade gør de imidlertid ikke; men alle gør de mere eller mindre Nytte. Dette i Forening med deres smukke Sang berettiger dem derfor til Fredning.
Brunellerne, paa norsk Jernspurvene (Accenter) er kraftigt byggede og har et forholdsvis stærkt Næb. Slægten tæller et Dusin Arter, hvis Udbredelse er indskrænket til Europa og de tempererede Dele af Asien. De fleste opholder sig paa Bjærgene og fortrinsvis paa Jorden, eller flyver lavt hen over denne, søgende efter Insekter, Bær og smaa Frø. Medens nogle om Vinteren drager længere mod Syd, er der andre, som kun rykker dybere ned ad Bjærgene eller flytter om paa disses Sydside. Kun to Arter lever i Europa.
Den almindelige Brunelle, ogsaa kaldet Graairisken, den store Gærdesmutte og Vinternattergalen, paa norsk: Jernspurven (Accenter modularis) er oventil rustbrun eller gulbrun og sortplettet; Hovedet, Forhalsen og Brystet er askeblaa, Bugen er brungul med mørke Stænk, Halen graabrun, og over de brune Vinger gaar der ét, sjældnere to, hvidlige Baand.