Dyrenes Liv: II Fugle, Krybdyr Og Padder

SPURVEFUGLENE 23 er 14 Ctm. lang. Oventil er den tegnet med mørkebrune Pletter paa olivenbrun Grund, underneden er den lys rustgul og uplettet. I Danmark er Sivsangeren temmelig almindelig ved rør- og siv-bevoksede Moser, Damme, Søer o. s. v. Den ankommer sidst i April og drager bort i Oktober. Lokkestemmen er »Tæk, hæk, err!« og i Vrede udstøder Fuglen et snærrende »Sjarr!« Sangen er meget behagelig og udmærker sig ved en lang Fløjtetrille, der ofte gentages. Flittigst lader Sivsangeren sig høre i Rugetiden; den stiger da syngende tilvejrs i skraa Retning og svæver igen langsomt ned, idet den holder Vingerne saa højt, at Spidserne ofte berører hinanden, eller ogsaa lader den sig falde lodret ned som en Sten, syngende af alle Kræfter, idet den puster sig op. Den løst og ikke synderlig kunstigt byggede Rede anbringes lavt imellem Græs og Sumpplanter, som oftest paa næsten utilgængelig Mosegrund, men aldrig over Vand. Den indeholder4-6 smudsighvide, grønlige Æg; Tegningen be-staar af matte og utydelige Punkter og Prikker og sorte Snirkler. Sivsanger-Rede. Sumpsangeren (A. palustris) opholder sig ikke mellem Rør, men i lave Buskadser ved Vand, og dens Rede findes i højt Græs eller Buske i Nærheden af, men aldrig over Vandet. En af de ejendommeligste Rørsangere er Busk-Rørsm utten (Locustella naevia). I Levemaade adskiller den sig fra sine Slægtninge, idet den opholder sig mere paa Jorden imellem Græs, Rør, Buske og Siv end paa disse Planter selv. Dens Sang er højst besynderlig og har en vis Lighed med Græshoppens. De uægte Nattergale (Hypolais) er forholdsvis store Græssmutter, der er udbredte over Størstedelen af den gamle Verden.