KROGET VÆKST.
Ill
13(5 ctm. (52 Tmr.), medens Bullen har en
Længde af 50 ctm. (19 Tmr.). I Modsætning
hertil viser Fig. iO os i den dobbelte Maale-
stok Toppen af en kroget og grenet Eg, der
selv om den bliver meget tyk, vil vedblive at
være knastet og uregelmæssigt bygget.
De samme Aarsager, der gør Væksten
kroget, medvirker ogsaa ofte til Dannelsen af
Tveger. Ingen af vore dyrkede Skovtræer
har normalt gaffelformig Forgrening, men
hvor Topknoppen eller Topskuddet gaar tabt,
vil to nærstaaende Sideskud let udvikle sig
lige stærkt. Dette gælder særlig om de mange
Træarter, der har modsatte (Ask, Ahorn) eller
omtrent kransstillede Sideknopper (Eg, Poppel,
mange Naaletræer). Men ogsaa Bøg, Ælm
o. 11. Løvtræer, hvis Knopper sidder spredte
paa Aarsskuddet, bliver let tvegede, især naar
Væksten er frodig, saa at der dannes mange
kraftige Knopper. Sjældnere hænder det, at
en Forgrening af selve Aarsskuddet bliver An-
ledning til Dannelsen af Tveger. Fig.il viser
Toppen af en ung Eg, der i Sommerens Løb
har skudt tre Gange, og som til sidst er blevet
forgrenet; paa den nederste Del af Aarsskuddet
sidder endnu et enkelt Blad. Fig. i2 viser
Fig. 41. Toppen af
en ung Eg med foi’-
grenet Aarsskud. Bre-
gentved. Maalestok
1 : 14.
os en ældre Tvege, ligeledes i Eg, hvor
Grenene, maaske af samme Grund som paa
Fig. il, danner en temmelig spids Vinkel,
under hvilken man ser Spor af Barken paa
Grenenes indvendige Flader; disse begynder
nu at vokse sammen, medens Siderne breder
sig ud og danner en Hulhed, en »Krukke«,
der optræder særlig hyppigt hos Bøg; men
ogsaa forekommer hos mange andre Skov-
træer.
Den Krukke, der danner sig i Tvegen,
kan i øvrigt faa højst forskellige Former.
Undertiden vokser de to Grene som paa
Fig. i3 (S. 112) temmelig ret op, saa at de,
sete udefra, ligner to almindelige Træer; de
Sider, der vender mod hinanden, er imidler-
tid hule, saaledes at de omslutter en dyb og
Fig. 42. Spids Tvege
af en ung Eg med be-
gyndende »Krukke«.
Maalestok 1 : 3.