ForsideBøgerHaandbog I Skovbrug

Haandbog I Skovbrug

Klima Jordbundsforhold

Forfatter: L. A. Hauch, A. Oppermann

År: 1898-1902

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 788

UDK: 634 Hau

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
404 RØDGRAN Fig. 125. Rodgran, c. 20 Aar gammel, 43 høj, sidste 3 Aarsskud i alt 6 ctm., opvokset sluttet midaldrende Bøgeskov. Maalestok : ctm. under 1 : 8. Vandmangel i længere Tid har været slappe og hængende; og- saa Blæsten kan bevirke, at Aarsskuddet bliver udtørret og kroget (S. 91), medens Stormen ikke blot vælter eller knækker de store Stammer, men ogsaa skader Smaaplanter ved Sand- pi skning (S. 88) og Ungskov ved Snetryk, hvilken sidste Be- skadigelse vel er langt værre i Udlandets Bjærgegne end hos os, men dog har gjort ret anselig Skade, f. Eks. paa Bornholm og ved Nordkysten af Sjælland. Vindens skadeligste Virkning er dog vist Rodsprængning. Skønt Rødgranen er et udpræget Skyggetræ, der trykker sine Naboer af andre Arter stærkt, kan den taale at blive kultiveret paa bar Mark, men en let Sideskygge er under mange For- hold gavnlig og næppe nogensinde til Skade for den unge Kultur i og for sig, og naar vi undgaar at holde store Overstandere over Grankulturen, er det af Hensyn til den Skade, som deres Borttagelse siden vil forvolde. Ved stærk Beskygning lider Rød- granen meget, men kan dog længe op- holde Livet (Fig. 725). Spredningsevnen er kun meget ringe, vi maa derfor vogte os for at kultivere Rødgranen meget tæt. Paa den anden Side er det ønskeligt at frembringe slanke Stammer med finringet, knastefrit Ved, og vi maa altsaa lige- som ved Kultur med Ask anvende en middelstor Plantetæt- hed samt ved aarvaagen Udhugning og ved Udmærkning af Hovedtræer raade Bod paa de muligvis uheldige Følger af en for stor Regelmæssiglied. Rødgranen hører ligesom Bøg og Eg til de store Arealers frøarter, ja man bør her stille særdeles strenge Fordringer til Arealets Størrelse og Form, saaledes at det i Regelen ikke bør være under 10 eller over 30 Tdr. Ld. og helst tilnærmelses- vis kvadratisk; Træartens store Evne til at vokse paa mange Slags Jord tillader os at give Afdelingen en ualmindelig regel- mæssig Form, hvorved vi i høj Grad modvirker Vindens skade-