38
TERRAIN OG JORDBUND.
Fig. 22. Mægtig Aldannelse i
Glusted Plantage. Overlaget ri-
meligvis til Dels fjernet ved Ild
og Blæst. Maalestok 1 : 12.
uden at de dækkes af en tilsvarende Lyngskjold og Blysand,
men dette betyder ikke, at Alen kan dannes uden Paavirkning
fra Humuslaget*); paa saadanne Steder er Mortørven blevet
fjernet, f. Eks. ved Hedebrand, og Blæsten har da ført en Del
af Blysandet bort. Fig. 22 viser en overordentlig dyb Aldan-
nelse, i all c. 2 Fod, hvilende paa groft Sand og dækket af 3
Tmr. Lyngskjold med 3—4 Tmr.
Blysand; Lyngvæksten er svag med
Lav i Bunden, og den har næppe
kunnet frembringe et saa ualminde-
lig tykt Allag. I andre Tilfælde
kan Ly ngskjolden være forsvunden
som Følge af en kortvarig Opdyrk-
ning, der ikke har faaet Bugt med
Alen, og i midaldrende Skov kan
Mortørven være formuldet, uden at
Alen er blevet tilintetgjort, hvilket
kan iagttages saavel i Granskov paa
Heden som i de østligere Lands-
deles Bøgeskov; Fig. i6—il har
allerede vist os de første Trin i
denne Udvikling.
Paa fugtige Lokaliteter, hvor
Forholdene særlig begunstiger Op-
hobningen af HumusstofTer, vil disse
ofte danne Lag af en saadan Mæg-
tighed, at hverken Dyreliv eller
Planteliv naar ned i den mineralske
Jord. Hvis denne bestaar af Sand,
vil vi her kunne finde Dannelser
ganske svarende til Haardbundens
Blysand og Rødjord, undertiden af
en betydelig Mægtighed ; P. E. Mül-
ler har endog i en midtjydsk Mose
under 2^ Fod Tørv iagttaget P/2
Fod Blysand og et tilsvarende Lag
Humusal; kun hvor Bunden var Ler, manglede Blysandsdan-
nelsen.
Selve den dybe Tørv kan imidlertid omdannes af Dyre-
livet. Skønt hele Humuslaget efter sin Oprindelse maa regnes
*) Vi ser lier bort fra, at der i magert Santi kan dannes Al ved Nedsivning
af jærnholdigt Vand.