Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk
Forfatter: Andreas G. Jensen
År: 1924
Forlag: Levin & Munksgaards Forlag
Sted: København
Sider: 183
UDK: 666.3 Jen
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POTTETØJETS FORMER OG BRUG
117
Det er indtil c. 1/2 m høje krukke- eller kandeformede kar
(fig. 37), hvoraf det ene særdeles velformede i Randers museum
sikkert visei den egentlige ypperlige form. Karret har en tem-
melig bred bundflade, hvorfra den ret brede bug udvider sig
jævnt til midten for derefter at aftage i samme forhold op-
efter, hvor den gaar jævnt over i halsen. Ved udbøjning af
den afrundede kant er der frembragt en lille mund midt imellem
de store diametrale ører, der fra karrets overkant naar over
halsen og lidt ned paa karsiden. Ørerne har en ejendommelig,
til hele karret ypperlig svarende form, idet de paa det øverste
stykke er næsten lige, som med en stramning fra oven ned-
(Randers museum).
Fig. 37. Nordjyske kander.
(Viborg museum).
efter, og først paa den nederste del har en rigeligere run-
ding. Dette fremtræder kun klart paa det bedste af Randers-
karrene — som forresten mangler det ene øre — men spores
dog ogsaa paa de andre kar. Ørerne er prydede med finger-
indtryk eller en længdefure paa oversiden. Øverst sidder en
lille knop eller top, der vel baade har skullet virke som pry-
delse og kan have været praktisk at sætte en finger mod
under brug af karret. Paa en af Holstebrogryderne i Herning
møder man endnu denne knop paa det ene øre (fig. 36). Den
kan iøvrigt ogsaa findes paa andre især nordjyske kar, stundom
kun paa det ene øre. Karrene er alle gjort af en forholdsvis
fin blanding og er uden glitning. Om Landbrugsmuseets eks-
emplar oplyses, at det er tilvirket 0. 1820. Folkemuseets an-
gives at have været brændevinskande (1/s m høj).