Jydepotten
Vort Lands Ældste Haandværk

122 .TYDEPOTTEN Kander og skæggemænd har under forarbejdningen været genstand foi stor omhu og fortrinlig overfladebehandling. Skæg- gemændene er glaaset over det hele, stundom saa ypperligt, at det næsten virker som glasur, dette gælder ogsaa en del af kanderne, men paa disse lod man undertiden partier beholde den kornede overflade, der da forsynedes med ornamenter. Me- get ofte er glaasstenen ført med lodrette parallele strøg, der vidner om stor teknisk færdighed, og hvis resultat er af for- trinlig virkning. Kandernes hals er ofte forsynet med koncen- triske ringe, men disse er da ogsaa omhyggeligt glaaset. Skæggemændene formedes paa en særegen maade. Halsaab- ningen var jo for snæver til, at pottemagersken kunde faa haanden ned og banke leret ud paa almindelig vis, derfor Fig. 44. Kande og Skæggemand. Vardeegn. Skæggemand. Fjends h. lavede man dem uden bund og bankede dem ud nedenfra, og naar endelig karret var helt færdigt, lavedes en bund, baade denne og karvæggens nederste del fugtedes og kradsedes lidt op, hvorpaa bunden „loddedes“ til. De to karformer er typiske for Vardeegnen. Kun fra Fjends h. finder man ganske enkelte skæggemænd eller dunke, der ligesom Vardeegnens er særdeles velforarbejdede. Dog gør en lignende afvigelse sig gældende her, som mellem de to egnes gryder. Vardeegnens kar er mere bredbugede, kuglede, over skæggemanden fra Fjends h. er der mere rejsning (fig. 44). Disse kander og skæggemænd træffes ikke uden for potte- egnene og de tilgrænsende sogne og har i hver fald ikke i nyere tid været handelsvare. De er lavet til hjemmebrug eller gave. De flaskeformede kar har naturligvis været beregnede til flydende varer, edike, øl og brændevin. Kanderne er derimod