Fra Hjulskibenes Dage

170 „farligt Farvand for enhver, der ikke kjender Loyaliteterne meget nøje.“ (F. Abrahamson: „Tidsskrift for Søvæsen“ 1865.) Karantainevæsenet søgte ogsaa i Fyrrene tildels i Forening med Færgelauget at chikanere Dampskibene, endog Sunddamperne imel- lem Kjøbenhavn og Helsingør mødte lier Vanskeligheder. At der fra de gamle Sømænd fra Sejlskibenes Dage blev set skævt til Dampskibene, navnlig i den første Tid, er maaske forklar- ligt i Relation til den Mistillid, hvormed alt nyt næsten altid mod- tages; men værre var det, naar Dampskibene endog bleve udsatte for overlagt Molest, idet f. Ex. Sejlskibene ved at collidere med de ofte skrøbelige Hjulkasser, søgte at bringe de forhadte Concurrenter i usødygtig Stand. Saaledes blev „Clermont" ofte paasejlet for at be- Fig. 111. Kjøbenhavns nordre Havn med Flaadelejet ca. 1871 efter et samtidigt Fotografi. Hjuldamperen med de to Skorstene ved Hønsebroen er „Holger Danske“, den anden formentlig „Hekla“. Hjuldamperen ved Kvæsthusbroen er „Kjøbenhavn“. Imellem Skibene i Flaadelejet er Træskibene endnu den Gang i overvejende Flertal. Blandt disse ses Linieskibene „Skjold“, „Waldemar“ og ,.Frederik den Sjette", Fregatterne ,.Dronning Marie“ og „Niels Juel“, Panserkorvetten „Dannebrog", Barkskibet „Gammelholm" o. f. Uden- for Hønsebroen er fortøjet en af de puggaardske Fregatter. skadiges, hvilket foranledigede den nordamerikanske Regering til at udstede Love med strenge Straffe for enhver, der gjorde Forsøg paa at collidere med Dampskibet eller forulempe dets Fart. Ret drakoniske Bestemmelser i mere befærdede Farvande gene- rede ofte Dampskibssejladsen, saaledes naar der f. Ex. i England for- langtes, at et Dampskib, naar det passerede et lille Sejl eller Rofar- „tøj „skulde sagtne sine Hjul, saaledes at ikke alene enhver Fare „af for nær Sammenkomst forebygges, men at endog undgaaes al „give Anledning til Frygt eller Forskrækkelse. “