Fra Hjulskibenes Dage

171 Selv om Dampskibet førte Sejl, var det underkastet disse strenge Bestemmelser. Dampskibene betragtedes i de første Aar ikke som rigtig anstæn- dige Skibe, de nøde ingen Anseelse og bleve ikke registrerede i de officielle Flaadelister, hvilket først skete i Begyndelsen af Fyrrene, alt et Udslag af den almindelige Mistillid. Saa sent som i Aaret 1854 var dette mærkbart. Naar f. Ex. Antallet af de Skibe, der i dette Aar anløb Kjøbenhavn, angives til 8290, er dette udelukkende Sejlski- be. Dampskibene bleve endnu ikke fundne værdige til at tælles med. (J. P. Trap: „Kongeriget Danmark" 1. B. 1858.) „Nu havde man fra Fig. 112. Secretair Brocks Værtshus paa Toldbodvejen „Brockensbod" fra Slutningen af det 17de Aarhundrede. Bevillingen var given 18de Marts 1699 til den gamle „Hoftjener, Vesiteur og Toldbetjent“ .Tens Brock med Tilladelse til Udskænkning af dansk Øl og Brændevin. „Verdens Skabelse kunnet nøjes med fornuftige Fartøjer, der gik ved „Vind, men nu skulde man makke om“. Saaledes lød Folkets Røst, og det vilde sikkert have været interessant at have hørt Diskussi- onen imellem Sømændene i „Brokkensbod", naar „disse ny farlige Tingester“ bleve omtalte og debatterede. Samme „Brokkensbod“ var en for Datidens Sømandsliv karak- teristisk Matroskneipe, der blandt andet var berømt for Snapsenes fæ- nomenale Størrelse. Den laa paa Toldbodvejen lige ved Toldboden imellem denne og det store Rhederifirma C. K. Hansens Contoirbygning.