Betænkning Angaaende En Jernbaneforbindelse Mellem Den Kjøbenhavnske Havnebanes Nordlige Og Sydlige Del

13 Skibe, til og fra hvilke Skibe der kun i ringe Omfang ekspederes Gods pr. Jernbanevogn. Dette var imidlertid efter Andragernes Formening ikke blevet Tilfældet, tværtimod føltes Ulemperne ved Sporenes intensive Benyttelse stærkere som Følge af den store Persontrafik med Bornbolms- skibene. Den omhandlede Benyttelse af Sporene var ogsaa til Ulempe for Beboerne i Havnegade, som formente, at Tømningen af de paagældende Jernbanevogne rettelig hørte hjemme paa selve Godsbanegaarden og ikke paa aaben Gade. Ligeledes besværliggjorde Rangeringen med Jernbane- vogne i høj Grad Benyttelsen af Kreaturbommene. Disse Klager tiltraadtes af Havnekaptajnen i Kjøbenhavn, af Kjø- benhavns Havneraad og senere af Kjøbenhavns Havnebestyrelse samt af Kjøbenhavns Magistrat, medens Generaldirektionen for Statsbanerne hæv- dede, at det vilde være uforeneligt med den i § 1 i Lov Nr. 111 af 13. Maj 1911 om Statsbanernes Takster indeholdte Bestemmelse om Statsbanernes Befordringspligt at foretage en Forandring i det hidtil gældende Forhold, hvorefter enhver Forsender havde Adgang til at faa Vognladningsgods af- eller paalæsset paa Havnebanen i Kjøbenhavn, uanset hvorhen det blev ført efter at være udlosset af Jernbanevognen, eller hvorfra det blev bragt til Indlæsning paa Havnebanen, medmindre Havnebaneanlægget maatte siges ikke at tilstede den uindskrænkede Brug af Havnebanen, hvad der imidlertid efter en foretagen Undersøgelse af den over Havnebanen sted- findende Trafik ikke vilde kunne hævdes, idet den normale Trafik i Al- mindelighed kunde besørges ved de bestaaende Anlæg. En Indskrænkning i Adgangen til Brugen af Havnebanen vilde derfor efter Statsbanernes Mening først kunne ske efter en stedfunden Lov- ændring, og den maatte efter Forholdets Natur først og fremmest komme til at gaa ud over de Forsendere, hvis Gods ikke læssedes fra eller til Skib. Ved Indskrænkningen vilde der ikke alene paaføres forskellige Forsendere, der til Stadighed og i stort Omfang benyttede Havnebanen, særligt til Be- fordring af Trælast og Bygningsmaterialer samt Korn- og Møllefabrikata, store Ulemper og Udgifter, men det maatte ogsaa befrygtes, at Here af Korsenderne vilde bruge Søvejen til deres Forsendelser i Stedet for Jern- banen, hvorved Statsbanerne vilde gaa Glip af en betydelig Fragtindtægt. Men hertil kom, at en Begrænsning af Havnebanetrafikken til udeluk- kende at omfatte Sendinger til eller fra Skib eller de til Havnebanen stødende Sidespor efter Trafikkens nuværende Omfang vilde give en ufuld- stændig Udnyttelse af det tilstedeværende Anlæg, medens en Indskrænk- ning inden for videre Grænser vilde være overmaade vanskelig at gen- nemføre og utvivlsomt give Anledning til megen Utilfredshed og mange Klager. Det vilde nemlig ikke være muligt at foretage en retfærdig Sondring mellem de Forsendere, der skulde have Ret ti) at bruge Havne- banen, og dem, hvem en saadan Ret skulde formenes. Ministeriet udbad sig i Anledning af den foreliggende Sag en Ud- talelse fra Handelsministeriet, som med Skrivelse af 29. Juli 1914 frem- sendte dels en Skrivelse fra Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart af 11. August 1913, hvori Fællesrepræsentationen udtalte, at den kunde