Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
664
SPEKTRET OG TEMPERATUREN.
Vand, ioo° C., eller med Anilin, 178° C., dels sværtede Kobber-
plader, der holdtes ved Temperaturerne 330, 425, 815° C. I Fig. 300
er Abscissen Brydningsforholdet for Stensaltet, medens Ordinaten
er Varmemængden. Man ser, hvorledes Varmeudstraalingen vokser
med Temperaturen; samtidig dermed flyttes dens Maksimum hen-
imod det røde.
Der er herefter ingen Tvivl om, at Legemerne udsende synlige
Straaler, længe før de begynde at gløde; naar de alligevel ikke
gløde, maa dette ligge i, at Øjet først kan se, naar Lysets Energi
overstiger en vis Grænseværdi. Langley har fundet, at en Energi-
mængde af ro-8 absolutte Enheder i Form af grønt Lys kan gøre
tydeligt Indtryk paa Øjet, naar Øjet opfanger denne Energimængde
i Løbet af et halvt Sekund. I det yderste røde udfordres derimod
10-3 Energienheder, for at Lyset skal ses. Han angiver følgende
Værdier for Øjets Følsomhed for de forskellige Farvestraaler:
Bølgebredde... 75
Rødt
65
1200
Orange
60
Gult
58
28000
Grønt
53
100000
BIaat
47
62000
Violet
40 • IO—5
1600
O
□
o
Lignende Iagttagelser ere anstillede af Ebert;
han har tillige
gjort opmærksom paa, at Webers ovenfor omtalte Iagttagelse finder
sin Forklaring i Øjets store Følsomhed for det gule, grønne og
blaa Lys.
I det foregaaende har der kun været Tale om Udstraalingen
fra opvarmede faste Legemer. Sandsynligvis forholde Vædskerne
sig paa samme Maade; derimod er Luftarternes Forhold særegent.
Wedgwood har anstillet følgende Forsøg derover. Han blæste
Luft gennem et Lerrør, der blev bragt til at gløde i en Kulild;
den udtrædende Luft var saa varm, at den bragte et Guldblad til
at gløde; alligevel udsendte den selv intet Lys. At Luftarter i
det hele ikke ved Opvarmning alene kunne blive glødende, har
Hittorf og W. Siemens godtgjort. Den sidstnævnte fandt, at Luften
i en Glasovn, hvis Temperatur var 15—20000 C., var fuldstændig
usynlig. Man slutter heraf, at Luftarternes Udstraalingsevne for
lysende Straaler er umærkelig lille.
Derimod har Paschen godtgjort, at flere Luftarter kunne ud-
sende mørke Varmestraaler. Han ledede Luften gennem et Platin-
rør, som holdtes glødende ved Hjælp af en galvanisk Strøm;
Luften kunde derved bringes til en Temperatur af omtrent looo0 C.
Udstraalingen maaltes ved Hjælp af et Spektrometer med Bolo-