Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

STRAALING VED KEMISKE PROCESSER. 66j meter. Udstraalingen fra atmosfærisk Luft og Ilt var saa ringe, at den ikke kunde paavises; derimod var der en stærk Udstraaling fra Kulsyre og Vanddamp. Kulsyren gav et stærkt fremtrædende Maksimum mellem I = 0.0044 og — 0.0052 mm. Dets Beliggenhed var næsten uafhængig af Kulsyrens Temperatur, som varierede fra 110 til 9300 C. Vanddamp gav flere Maksima for Udstraaling; det stærkeste laa mellem À —0.0021 og À =0.0032 mm. STRAALING VED KEMISKE PROCESSER. I Alminde- lighed frembringe vi Lys og Varme ved Forbrænding. Da Lyset her er ledsaget af Varmeudvikling, ligger det nærmest at antage,, at Flammer lyse paa Grund af deres høje Temperatur. Derimod strider dog den Omstændighed, at Luftarter ikke kunne bringes til at lyse ved Opvarmning alene. Heraf synes det at fremgaa, at de kemiske Processer, foruden at frembringe Varme, tillige have en særegen Evne til at fremkalde Udstraaling. Paa disse Forhold har navnlig E. Wiedemann henledet Opmærksomheden. Han betragter Sagen paa følgende Maade. Som det er udviklet i det foregaaende (S. 85), kan en given Luftmasses Energi hid- røre fra flere Aarsager. For det første har et Molekyl en frem- skridende Bevægelse; som Følge deraf besidder det en kinetisk Energi F\ dernæst kan det rotere om en Akse gennem Tyngde- punktet; den tilsvarende Energimængde kaldes R; endelig kunne Atomerne, af hvilke Molekylet bestaar, bevæge sig i Forhold til hinanden, altsaa enten nærme sig til hinanden eller fjerne sig fra hinanden; den tilsvarende Energimængde betegnes med S. Nu antager E. Wiedemann, at det er den sidstnævnte Energi, der giver Anledning til Udstraaling fra Molekylet. Dette förstaas let, naar vi gaa ud fra Hertz’s Forsøg (S. 493). Det er for toatomige Luftarter naturligst at antage, at af de to Atomer i Molekylet er det ene positiv elektrisk, det andet negativ; i Klorbrinte er saa- ledes Brintatomet positiv, Kloratomet negativ. Varierer deres Af- stand periodisk, ville de fremkalde elektriske Bølger, som udbrede sig i det omgivende Rum, hele Luftmassen udstraaler da Varme og, naar Svingningerne ere hurtige nok, tillige Lys. Heraf skulde følge, at en enatomig Luftart, Kvægsølvdamp f. Eks., slet ikke har nogen Udstraalingsevne. Energien S, som hidrører fra Svingninger i Molekylet, maatte stadig formindskes, da den afgives ved Udstraaling; den fornyes imidlertid ved Molekylernes Sammenstød, og betragtes en større