LYSETS MEKANISKE ÆKVIVALENT.
O>
'S?
danner baade Vanddamp og Kulsyre. Lignende Forhold iagttoges
hos andre Flammer. De til alle de undersøgte Forbrændings-
produkter hørende Spektra fandtes at have følgende Maksima:
Udstraalende Legeme Molekular- vægt Maksimum
H2O 18 2 = 0.00261 mm
HC1 36-5 0.00351
COs 44 0.00432
SCO 60 0.00823
SOs 64 0.0097
HBr 81 > 0.015
P2OS 142 > 0.080
Udstraalingens Maksimum svarer altsaa til Bølgebredder, der
vokse med Molekularvægten. For Kulsyre og Vanddamp stemme
Julius's Forsøg i Hovedsagen med Paschens ovenfor (S. 665) om-
talte Maalinger over Luftarters Udstraaling.
Endvidere stillede han en lysende Gasflamme saa tæt ved
Spektroskopets Spalte, at kun Lyset fra en smal Strimmel af den
trængte ind gennem Spalten. Den ikke lysende Del af Flammen,
saavel som Luften over Flammen gav da de for Vanddamp og
Kulsyre karakteristiske Maksima; i den lyse Del kom hertil Ud-
straalingen fra de glødende Kulpartikler.
R. Helmholtz har maalt Udstraalingen fra forskellige Flammer,
han fandt de i Tabellen anførte Resultater.
Luftarten Udstraaling S i cal. pr. Liter Forbrændingsvarme V 0 0
lysende ikke lysende pr. Gram pr. Liter lysende ikke lysende
Brint 111 111 34200 3060 3-63. 3-63
Kulilte 266 266 2440 3050 8.74 8.74
Methan 587 491 13340 9540 6.17 5-15
Æthylen 1720 765 11950 1495° 11.50 5.12
Belysningsgas. . 452 .272 10040 5330 8-50 5-12
Petroleum 2060 — 11400 — 18.2 —
Man ser af de sidste Rubrikker, hvor mange Procent af For-
brændingsvarmen, der udsendes i Form af Straalevarme.
LYSETS MEKANISKE ÆKVIVALENT. J. Thomsen har
maalt denne Størrelse paa følgende Maade. En Glaskugle fyldtes
med varmt Vand; Vandets Vægt og Glassets Vandværdi var til-
sammen 1351 gr. Ved en Temperatur af 500 C. afkøledes den i