Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

i s « L X s § % i 666 STRAALING VED KEMISKE PROCESSER. Luftmasse, vil dens Middelværdi bestandig være den samme ved samme Tryk og Temperatur. Forholdet mellem 5" og den samlede Energi i Molekylet, nemlig kunne vi kalde /; f er •da i Almindelighed bestemt ved Trykket og Temperaturen. Be- tragte vi nu Forholdene under en Forbrænding, f. Eks. i en Knald- luftflamme, saa er det tænkeligt, at f kan faa en anden og sand- synligvis en langt højere Værdi end den vilde have ved samme Tryk og Temperatur, naar der ingen kemiske Processer fandt Sted. Under Processen adskilles Molekylerne i de oprindelige Luftarter, medens nye Molekyler dannes; at Atomerne derved komme i stærk Bevægelse er utvivlsomt; men disse Bevægelser opfatte vi som elektriske Svingninger, der igen fremkalde Ud- straaling-. At Udstraalingen her bliver langt større, end man skulde vente efter Temperaturen, udtrykker E. Wiedemann ved at sige, at Flammen luminescerer; Fænomenet kalder han Luminescens. At de kemiske Processer have saa stor Betydning for Ud- straalingen, fremgaar navnlig af Pringsheims Iagttagelser over Spektralliniernes Fremkomst. Han benyttede et Rør af uglasseret Porcellæn, som opvarmedes i en Gasovn; Rørets Ender afkøledes ved strømmende Vand; de vare lukkede med Spejlglasplader. Bringes et Natronsalt ind i Røret, efter at det er fyldt med Kul- syre, ser man intet Tegn til Natriumspektret; fyldes Røret med Brint eller Belysningsgas, viser Spektret sig straks. Derimod for- svinder det, naar Røret fyldes med atmosfærisk Luft. Forsøg med Lithiumsalte gave det samme Resultat, og Pringsheini antager, at ogsaa andre Metalsalte forholde sig paa samme Maade. Da Spektrallinierne vise sig, naar der er Brint til Stede, maa det være Saltets Reduktion, der fremkalder Spektret. Derimod viser Luften ingen Virkning; Iltning spiller altsaa ingen Rolle. Pringsheim for- kaster herefter den almindelige Antagelse, ifølge hvilken et Legemes Spektrum fremkaldes ved dets Opvarmning. W. H. Julius har undersøgt Udstraalingen fra forskellige Flammer. Han undersøgte Spektret af dem ved Hjælp af et Spektroskop med Linser og Prisma af Stensalt; Varmefordelingen i Spektret maaltes med Bolometret. Brintflammens Spektrum har et meget fremtrædende Maksimum i det ultrarøde med Bølge- bredde A = 0.00261 mm., Kulilteflammens Maksimum har en endnu større Bølgebredde, nemlig 0.00432 mm. I Spektret af Bunsens Flamme findes begge disse Maksima. Heraf slutter Julius, at disse Maksima hidrøre fra Forbrændingsprodukterne, idet Bunsens Flamme