Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

ELEKTROLUMINESCENS. INDSUGNING. 669 Den Energimængde, som opfanges af et Øje i et Minut, der i en Afstand af I Meter ser paa et Spermacetlys, bliver, naar Pupilaabningens Diameter antages at være 3 mm., lig o æ *•1- O o • °J a II 'O o\ Da en saadan Flamme kan ses i stor Afstand, faar man ogsaa herved en Forestilling om Øjets store Følsomhed (sml. S. 664). ELEKTROLUMINESCENS. At Legemerne kunne bringes til at lyse ved at gennemløbes af en elektrisk Strøm, vide vi af mange Erfaringer. Gaar Strømmen gennem en Leder, som et Metal eller Kul, er Lyset ganske af samme Beskaffenhed, som det Lys, der fremkaldes ved Opvarmning. Er Legemet derimod en Isolator, forholder det sig i Reglen ikke saaledes. Man faar da, som vi have set i Afsnittet om elektrisk Lys (S. 513), mange højst mærkværdige Forhold, om hvis Natur vi saa godt som intet vide. At Udstraalingen ikke bestemmes ved Temperaturen er i hvert Fald sikkert. E. Wiedemann har godtgjort det paa følgende Maade. Han benyttede et Geisslersk Rør med atmosfærisk Luft, som bestod af to Dele, nemlig et Haarrør og et videre Rør i Haarrørets Forlængelse; Forholdet mellem Tværsnittene af de to Rør var som 1 til 1200. Gennem dette Geisslerske Rør gik Ud- ladningerne fra en Ruhmkorffs Maskine. Varmeudviklingen i en Længde l af Haarrøret bestemtes ved at sætte det i et Kalorimeter; modtager dette da i en vis Tid en Varmemængde Q, og er der gaaet n Udladninger gennem Røret, saa er q=Q/nl den Varme- mængde, som hver Udladning udvikler i Længdeenheden. Nu har G. Wiedemann vist, at Varmeudviklingen i et Geisslersk Rør er uafhængig af Tværsnittet; altsaa opstaar der ogsaa i Længde- enheden af det vide Rør ved hver Udladning en Varmemængde q. Kendes nu dette Rørs Tværsnit samt Luftens Tryk og Varme- fylde, kan Temperaturstigningen ved en enkelt Udladning beregnes. Den fandtes at være omtrent 700 C. Da det vide Rør udsendte Lys under Forsøget, kan Luft altsaa bringes til at lyse ad elek- trisk Vej ved en Temperatur af 700 C. INDSUGNING. Naar en Overflade rammes af Straaler, ville de dels blive tilbagekastede, dels brudte. De brudte Straaler ville i Reglen svækkes under deres Bevægelser i Legemets Indre,