Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

6/0 INDSUGNING. de absorberes af Legemet. Mellom maalte Absorptionsevnen ved at anbringe en Plade af det Legeme, som skulde undersøges, imellem Straalekilden og en termoelektrisk Støtte. Udslaget paa det med Støtten forbundne Galvanometer afgiver da et Maal for den Energimængde, som rammer Termostøtten. Er dette Udslag «, naar Pladen er anbragt paa den angivne Maade, medens man, naar Pladen borttages, faar det større Udslag ß, saa erf—a/ß et Maal for Legemets Gennemstraalbarhed. Herved maa det dog erindres, at Straalerne ikke alene svækkes ved Absorption, men at Tilbage- kastningen ved Overfladen ogsaa spiller en Rolle. Dens Virkning kan (S. 685) beregnes, naar Brydningsforholdet er bekendt. Sten- salt og Sylvin (Klorkalium) absorbere efter Melloni ingen Straaler; Glas, Alun og Vand lade de lysende Straaler gaa usvækkede igen- nem, men absorbere de ultrarøde Straaler desto mere, jo større Bølgebredden bliver. Dog findes der ogsaa Glassorter, om hvilke dette ikke gælder. Af følgende Stoffer: Stensalt, Flusspath, Kalk- spath, Glas, Bjergkrystal, Alun og Is lader det første de mørke Straaler gaa usvækkede igennem, medens det sidste, Is, absorberer næsten alle Straalerne, de mellemliggende er ordnede saaledes, at Gennemstraalbarheden aftager fra den første til den sidste. Melloni kalder Stensalt diatermant, Is adiatermant. Af Vædskerne er navnlig Svovlkulstof diatermant; opløses Jod i Svovlkulstof, faas en Vædske, der er uigennemsigtig for de lysende Straaler, medens den lader de mørke Straaler gaa næsten usvækkede igennem. Jo tykkere det Lag er, Straalerne have at trænge igennem, desto flere Straaler absorberes. Er den indfaldende Energimængde I, vil den efter at være trængt gennem et Lag af en Tykkelse af 1 mm. være bleven cl, hvor c er en ægte Brøk. Ved at gaa gennem det næsten lige saa tykke Lag vil Energien blive vi faa altsaa, naar Pladens Tykkelse er n, den udtrædende Energimængde bestemt ved 1‘ — cnI. Kønrøg, Grafit, alle Metaller, og flere andre Legemer have en saa stor Absorptionsevne, at Straalerne kun kunne trænge igennem dem i kendelig Mængde, naar deres Tykkelse er overordentlig lille. Kønrøg er adiaterman for lysende Straaler, derimod kunne Varme- straalerne trænge igennem et tyndt Lag af dette Stof. Det kaster næsten ingen Lysstraaler tilbage, derimod tilbagekaster det mellem 5 og 10% af de mørke Varmestraaler. Metallerne tilbagekaste i Reglen Straalerne stærkt. Luftarternes og Dampenes Absorptionsevne er meget ulige.