Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6/0 INDSUGNING.
de absorberes af Legemet. Mellom maalte Absorptionsevnen ved
at anbringe en Plade af det Legeme, som skulde undersøges,
imellem Straalekilden og en termoelektrisk Støtte. Udslaget paa
det med Støtten forbundne Galvanometer afgiver da et Maal for
den Energimængde, som rammer Termostøtten. Er dette Udslag «,
naar Pladen er anbragt paa den angivne Maade, medens man, naar
Pladen borttages, faar det større Udslag ß, saa erf—a/ß et Maal
for Legemets Gennemstraalbarhed. Herved maa det dog erindres,
at Straalerne ikke alene svækkes ved Absorption, men at Tilbage-
kastningen ved Overfladen ogsaa spiller en Rolle. Dens Virkning
kan (S. 685) beregnes, naar Brydningsforholdet er bekendt. Sten-
salt og Sylvin (Klorkalium) absorbere efter Melloni ingen Straaler;
Glas, Alun og Vand lade de lysende Straaler gaa usvækkede igen-
nem, men absorbere de ultrarøde Straaler desto mere, jo større
Bølgebredden bliver. Dog findes der ogsaa Glassorter, om hvilke
dette ikke gælder. Af følgende Stoffer: Stensalt, Flusspath, Kalk-
spath, Glas, Bjergkrystal, Alun og Is lader det første de mørke
Straaler gaa usvækkede igennem, medens det sidste, Is, absorberer
næsten alle Straalerne, de mellemliggende er ordnede saaledes, at
Gennemstraalbarheden aftager fra den første til den sidste. Melloni
kalder Stensalt diatermant, Is adiatermant. Af Vædskerne er navnlig
Svovlkulstof diatermant; opløses Jod i Svovlkulstof, faas en Vædske,
der er uigennemsigtig for de lysende Straaler, medens den lader
de mørke Straaler gaa næsten usvækkede igennem.
Jo tykkere det Lag er, Straalerne have at trænge igennem,
desto flere Straaler absorberes. Er den indfaldende Energimængde I,
vil den efter at være trængt gennem et Lag af en Tykkelse af 1 mm.
være bleven cl, hvor c er en ægte Brøk. Ved at gaa gennem det
næsten lige saa tykke Lag vil Energien blive vi faa altsaa,
naar Pladens Tykkelse er n, den udtrædende Energimængde bestemt
ved 1‘ — cnI.
Kønrøg, Grafit, alle Metaller, og flere andre Legemer have en
saa stor Absorptionsevne, at Straalerne kun kunne trænge igennem
dem i kendelig Mængde, naar deres Tykkelse er overordentlig lille.
Kønrøg er adiaterman for lysende Straaler, derimod kunne Varme-
straalerne trænge igennem et tyndt Lag af dette Stof. Det kaster
næsten ingen Lysstraaler tilbage, derimod tilbagekaster det mellem
5 og 10% af de mørke Varmestraaler. Metallerne tilbagekaste i
Reglen Straalerne stærkt.
Luftarternes og Dampenes Absorptionsevne er meget ulige.