Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt
Forfatter: C. Christiansen
År: 1903
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Udgave: 2
Sider: 732
Anden Udgave
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SOLKONSTANTEN.
'M
Efter Tyndall absorberer atmosfærisk Luft, Ilt, Kvælstof og Brint
næsten slet ikke de Varmestraaler, der udgaa fra et Legeme, der
er opvarmet til ioo° C., derimod
i de andre undersøgte Luftarter,
tydeligt.
Indsugning
var der en kendelig Absorption
Efterfølgende Tabel viser dette
Atm. Luft......... I
Klor............... 39
Klorbrinte......... 62
Kulilte............ 90
Kulsyre............ 90
Indsugning
Kvælstofforilte ... 355
Svovlbrinte....... 390
Svovlsyrling...... 710
Æthylen........... 970
Ammoniak.......... 1195
Tyndall finder, at Absorption i en Vædske og dens Damp
tilnærmelsesvis følges ad.
Vi have her talt om Absorptionen, som finder Sted, naar
Straalerne svækkes ved at gaa gennem et Legeme; denne absor-
berede Energi omdannes da i Reglen til Varme. Til Forskel her-
fra ville vi kalde den Evne, de uigennemstraalbare Legemer, som
Kønrøg og Metaller have til at optage Straaler, som falde paa.
dem, deres Indsugningsevne. Det har længe været bekendt, at
der finder en Sammenhæng Sted mellem et Legemes Udstraalings-
evne og dets Indsugningsevne. Man kan vise dette ved at benytte
en hul Metalterning som Beholder for et Lufttermometer. Beklædes
Terningens Sider med forskellige Stoffer, finder man, ved at lade
Varmestraaler træffe dem, at Opvarmningen og altsaa Indsugningen
forholder sig ligesom de samme Stoffers Udstraalingsevne (S. 657).
Denne Lov er, som det er omtalt S. 607, formuleret besterntere
af Kirchkoff.
At Kirchhoffs Lov ogsaa finder Anvendelse paa opvarmede Luft-
arter, er godtgjort ved bolometriske Undersøgelser af K. Angström..
SOLKONSTANTEN. Med dette Navn plejer man at betegne
den Varmemængde, som en absolut sort Flade, hvis Areal er en
Kvadratcentimeter, modtager i et Minut, naar den rammes vinkel-
ret af Solstraalerne. Fladen tænkes at være i en Afstand fra
Solen, som er lig Jordens Middelafstand fra denne, og der maa
intet findes mellem Solen og Fladen, som kan indsuge Varme.
Som Navnet antyder, gaar man ud fra, at den nævnte Størrelse
er konstant, at Solen altsaa altid udsender lige megen Varme i
samme Tid; dette er dog vel ikke meget sandsynligt, naar man
ser hen til de store, til Dels periodiske Forandringer, som finde
Sted paa Solens Overflade; dog har det hidtil ikke været muligt