Lærebog I Fysik
Til Brug Ved Polyteknisk Læreanstalt

SOLKONSTANTEN. 'M Efter Tyndall absorberer atmosfærisk Luft, Ilt, Kvælstof og Brint næsten slet ikke de Varmestraaler, der udgaa fra et Legeme, der er opvarmet til ioo° C., derimod i de andre undersøgte Luftarter, tydeligt. Indsugning var der en kendelig Absorption Efterfølgende Tabel viser dette Atm. Luft......... I Klor............... 39 Klorbrinte......... 62 Kulilte............ 90 Kulsyre............ 90 Indsugning Kvælstofforilte ... 355 Svovlbrinte....... 390 Svovlsyrling...... 710 Æthylen........... 970 Ammoniak.......... 1195 Tyndall finder, at Absorption i en Vædske og dens Damp tilnærmelsesvis følges ad. Vi have her talt om Absorptionen, som finder Sted, naar Straalerne svækkes ved at gaa gennem et Legeme; denne absor- berede Energi omdannes da i Reglen til Varme. Til Forskel her- fra ville vi kalde den Evne, de uigennemstraalbare Legemer, som Kønrøg og Metaller have til at optage Straaler, som falde paa. dem, deres Indsugningsevne. Det har længe været bekendt, at der finder en Sammenhæng Sted mellem et Legemes Udstraalings- evne og dets Indsugningsevne. Man kan vise dette ved at benytte en hul Metalterning som Beholder for et Lufttermometer. Beklædes Terningens Sider med forskellige Stoffer, finder man, ved at lade Varmestraaler træffe dem, at Opvarmningen og altsaa Indsugningen forholder sig ligesom de samme Stoffers Udstraalingsevne (S. 657). Denne Lov er, som det er omtalt S. 607, formuleret besterntere af Kirchkoff. At Kirchhoffs Lov ogsaa finder Anvendelse paa opvarmede Luft- arter, er godtgjort ved bolometriske Undersøgelser af K. Angström.. SOLKONSTANTEN. Med dette Navn plejer man at betegne den Varmemængde, som en absolut sort Flade, hvis Areal er en Kvadratcentimeter, modtager i et Minut, naar den rammes vinkel- ret af Solstraalerne. Fladen tænkes at være i en Afstand fra Solen, som er lig Jordens Middelafstand fra denne, og der maa intet findes mellem Solen og Fladen, som kan indsuge Varme. Som Navnet antyder, gaar man ud fra, at den nævnte Størrelse er konstant, at Solen altsaa altid udsender lige megen Varme i samme Tid; dette er dog vel ikke meget sandsynligt, naar man ser hen til de store, til Dels periodiske Forandringer, som finde Sted paa Solens Overflade; dog har det hidtil ikke været muligt