ForsideBøgerGaslamper Og Deres Behandling

Gaslamper Og Deres Behandling

Forfatter: O. Møglestue

År: 1910

Forlag: J. W. Cappelens Forlag

Sted: Kristiania

Sider: 80

UDK: 665.95

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 84 Forrige Næste
4^ vanlige handelsudgave af de opretstaaende brændere, at de i almindelighed ikke er forsynet med nogen anordning for regu- lering af lufthullernes størrelse. Det har nemlig slet ikke liden betydning for at opnaa den gunstigste lysstyrke, at lufttilførselen kan afpasses efter behovet. Variationerne i lysstyrken kan være 20 til 30 %. Som regel giver lufthullerne for megen luft, dog meget avhængig af glødenettets form og størrelse. Den eventuelle luft- regulering maatte imidlertid være saaledes anordnet, at regule- ringen kun kunde udføres ved hjælp af en skrutrækker eller andet verktøi for at sikre mod tilfældigheder. En brænders kva- litet er forøvrigt vanskelig at bedømme ved første øiekast, ial- fald for et uøvet øie. Følgende er at bemerke: Den maa have spekstensring øverst for isolation af metaldelene, idet disse i modsat fald bliver saa sterkt ophedet, at hele brænderhovedet faar tendens til at slaa sig eller vride sig skjævt, især traad- dugen eller »sieben« og den koniske afsluttende tap i midten, hvortil sieben er fæstet. Er brænderhovedet blevet skjævt, vil ogsaa flammen blive skjæv, lysstyrken blive mindre og nettet faar tilbøielighed til at sode. Vægten bør ikke være mindre end 100 gr. De bedste brændere veier gjerne ca. 110, men man finder ogsaa vegter nede i 60 -70 gr. — Galleriet maa staa ret paa de understøttende dele, — ikke sjelden er hele brænderkronen skjæv at se til. Sideskmen maa gaa let og støt i gjængerne, ligesom aab- ningen for sidestiften maa tillade en let og fri bevægelse af samme, ret op og ned. Ofte er denne aabning saaledes, at stif- ten gaar trangt og staar ganske skjævt i forhold til brænderen. Tager man lidt haardt i en billig og daarlig brænder vil hyppig galleriet løsne i en af forbindelserne med de understøttende ben, og den slags beskadigelse er meget vanskelig at udbedre, daarlig og usolid som en saadan brænder da er. Galleriet skal være fast og solid at tage i; ved daarlige brændere er det som regel mygt og tyndt. Fremdeles maa over og underdelens bræn- derrør let og frit kunne skyves over hinanden uden dog at »slarke«.