Gaslamper Og Deres Behandling
Forfatter: O. Møglestue
År: 1910
Forlag: J. W. Cappelens Forlag
Sted: Kristiania
Sider: 80
UDK: 665.95
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
Foruden den øvre sieb er der ofte endnu en traaddug i
brænderrøret for at hindre tilbageslag; begge disse duger bør
være af nikkeltraad med maskestørrelse 70—80 masker pr. cm2.
Jo finere traaddug sieben er udført af, desto bedre virker den
mod tilbageslag, men desto lettere har den til gjengjæld for at
tilsmudses og derved foraarsage sodning af glødenettet, liden
lysstyrke m. v. — Istedetfor traaddug ser man undertiden an-
ordnet en gjennemhullet spekstensplade, som vistnok er hold-
bar, men som dog synes at maatte indsnevre gjennemløbet
noget.
Diisepladen bør ikke være flad, men noget hvælvet opad, like-
som diisehullerne bør være symetrisk anordnet og ligemeget op-
borede. Dusemetallet bør være blødt, saa det uden større van-
skelighed tillader gjenbankning af hullerne. Ved daarlige bræn-
dere er dette ikke tilfældet, hvilket ofte resulterer i, at man
banker hele diisepladen løs, naar hullerne skal reduceres; un-
dertiden finder man ogsaa denne diiseplade saa daarlig fæstet,
at den kan svinges rundt i sin indfatning, hvilket er omtrent
ensbetydende med gasudstrømning rundt kanten af samme, og
saadan gas kan virke uheldig paa blusset, idet blandingen da
ikke bliver som den skal være.
For at opnaa en lettere adgang til at regulere diiseaabnin-
gen efter behovet anvendes i den senere tid særdeles meget
regulerduser. Ved disse gjælder det endnu mere end ved luft-
reguleringen, at reguleringen kun kan udføres ved hjælp af et
verktoi eller et redskab, da usagkyndige ellers vil have altfor let
for at misbruge den iøvrigt praktiske foranstaltning. Den for-
anderlige diiseaabning bestaar som regel enten af en krydsdelt
slids eller af et større centralt hul, hvori en konisk tap kan
bevæges op eller ned.
I begge tilfælde maa der forlanges, at gjennemgangsaab-
ningens formindskelse eller forøgelse foregaar helt symetrisk,
at f. eks. ikke den ene slidsaabning biir større end den anden,
eller at den koniske tap bevæger sig skjævt i hullet. Omend
dette forhold sjelden er saa fremtrædende, at det foraarsager