Arbejdslønnen I København Med Nabokommuner I Aaret 1898

r I ',0 Gange tidligere, i Aarene 1882 og 1892, har Staden Københavns statistiske Kontor foretaget en Undersøgelse angaaende de vigtigste Arbejdsbetingelser indenfor de enkelte Haandværks- og Fabriksfag, navnlig Arbejdslønnen og Arbejdstiden. Resultatet af disse Undersøgelser er nedlagt i et Afsnit af »Tabelværk til Københavns Statistik« Nr. 7 og i »Arbejdslønnen i København i Aaret 1892«. Fra 1892 til 1898 ere Arbejdsbetingelserne væsenlig modificerede. Dette Tidsrum karakteriseres blandt andet ved en overordentlig stærk Fremgang i Arbejdernes Organisation og ved en betydelig Forhøjelse af Arbejdslønnen, der for en meget væsenlig Del har givet sig Udtryk i en Stigning i den vedtagne minimale Dagløn, ligesom det ogsaa i det Hele maa fremhæves som et ejendommeligt Træk ved Perioden, at Arbejdsbetingelserne indenfor de enkelte Fag i langt højere Grad end tidligere ere regulerede ved bindende Aftaler. En Undersøgelse af Arbejds- betingelserne i 1898, der af disse og andre Grunde maatte siges at være af betydelig Interesse, er ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning bleven foretagen, og dens Resultater ere nedlagte i nærværende Væi'k. I de to foregaaende Undersøgelser holdt man sig til København i snævrere Forstand. I det nu foreliggende Arbejde har man udstrakt Undersøgelsen til de omgivende Kommuner, da Lønningsforholdene her og i Hovedstaden maa antages at være ensartede, ligesom det er fundet naturligt ikke at udelukke betydelige Fag fra Undersøgelsen, fordi Virksomheden faldt udenfor Københavns kommunale Grænser. En statistisk Undersøgelse om Arbejdsbetingelserne kan gaa forskellige Veje. Fremgangs- maaden i 1882 og 1892 har været væsenlig ensartet. I det førstnævnte Aar sendte man ens- lydende Forespørgselsskemaer til to eller flere større Arbejdsgivere og til de af Magistraten aner- kendte Sygekasser (Lavssvendekasser). I 1892 valgte man for Arbejdsgivernes Vedkommende at henvende sig til Oldermanden eller Formændene for de enkelte Lav eller Fag, eventuelt i For- bindelse med større Arbejdsgivere, for Arbejdernes til de ovennævnte Lavssvendekasser, men tillige til de faglige Organisationer, der i Mellemtiden havde vundet en saa stærkt forøget Betydning. De i 1892 udsendte Skemaer indeholdt følgende Spørgsmaal: I. Hvormeget erholdes i Dagløn som Maximum, som Minimum, i Gennemsnit (d. e. den almindelige Dagløn, som Størstedelen erholder)? Indenfor hvert Rubrum var der atter foretaget en Deling, eftersom Vedkommende havde 1) Kost, 2) Logi, 3) baade Kost og Logi eller 4) ingen af Delene. Spørgsmaalet stilledes for Drenge, for Svende, for Mester- svende, for Kvinder og for Arbejdsmænd, Daglejere m. m.